Sundere gulerodskage med cashewfrosting

Sundere gulerodskage
Opskrift til personer Opskrift til 6 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

40 minutter

Beskrivelse

En nem og sund opskrift på en sund gulerodskage toppet med en sund og cremet frosting lavet på cashewnødder. Perfekt som en sund dessert eller en sund snack. Vi elsker at have sunde snacks lavet, så man altid kan tage et stykke af kagen med god samvittighed.

Ingrediensliste

  • Kage

  • 160 g. gulerod
  • 1 dl. mælk
  • 3 stk. æg
  • 2 spsk. kokosolie
  • 3 tsk. stødt kanel
  • 0,5 tsk. stødt ingefær
  • 2 tsk. bagepulver
  • 2 tsk. vaniljepulver
  • 50 g. dadler
  • 150 g. mandler
  • Frosting

  • 100 g. cashewnødder
  • 3 tsk. kokosolie
  • 1 spsk. akaciehonning

Fremgangsmåde

  1. Sæt cashewnødder i blød i vand i 3 timer.
  2. Put alle ingredienserne til kagen i en blender og blend det hele indtil det har en ensartet konsistens. Bruger du en stavblender, så ville jeg tage alle tingene undtagen nødderne og blende det sammen. Nødderne “males” til mel i en minihakker. Alternativt kan du købe mandelmel i stedet.
  3. Hæld det hele i en rugbrødsform beklædt med bagepapir.
  4. Bag kagen ved 180 grader i 25-30 min. Hold øje med den – når du kan stikke en tandstik eller andet tyndt ned i kagen og den kommer ud ren, så er kagen færdig.
  5. Lad den afkøle.
  6. Lav din glasur ved at blende cashewnødder, kokosolie og honning i en blender eller i en minihakker. Først bliver det hele lidt grynet, men når det har blendet i 3-4 min. så får det den mest fløjsbløde konsistens. Tip: Det er aller nemmest at gøre i en minihakker og foodprocessor – i hvert fald hvis du ikke har en skide god blender.
  7. Glasuren smøres på kagen og der drysses evt. med lidt hakkede nødder.
Bedøm denne ret

Sundere gulerodskage med cashewfrosting

En lækker, sundere gulerodskage med cashewfrosting. Så nem og god en opskrift. Den er perfekt som sund dessert eller en sund snack. Den er lige så lækker som vores sunde Chunky Monkey banankage eller vores sunde snickerskage. Vi elsker nemlig at lave sunde søde sager. Det er perfekt til en sundere hyggestund eller hvis man gerne vil spise kage hver dag med god samvittighed.

LÆS OGSÅ: Sundere gulerodsmuffins lavet med kikærter

Sundere gulerodskage

Den her gulerodskage er super god. Den er svampet og cashewfrostingen på toppen er lige prikken over i’et. Vi plejer at købe cashewnødder i Lidl, da de er billigst der. De kan nemlig godt være dyre i nogle supermarkeder.

Kan jeg bruge andet end cashewnødder?
Vi synes, at det absolut bedste resultat opnås med cashewnødder, da de får sådan en cremet og lækker konsistens, når de blendes. Du kan derfor ikke erstatte med mandler, hasselnødder eller valnødder i lige netop denne opskrift.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar