Taco af sød kartoffel med mexifyld

Taco af sød kartoffel med mexifyld

Opskrift til personer

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

1 time og 30 minutter

Samlet tid

2 timer

Beskrivelse

Opskrift på bagte søde kartofler lavet som tacos med mexikansk fyld. Vil du prøve en anderledes form for tacos, så skal du klart prøve denne med bagte kartofler. Det giver en helt speciel sød smag til det stærke mexikanske fyld.

Ingrediensliste

  • 500 g. søde kartofler
  • 3 tomater
  • 1/4 løg
  • 1/2 grøn peberfrugt
  • 1/4 bundt koriander
  • 10 g. jalapenos
  • 1/2 ds. majs
  • 350 g. hakket oksekød
  • 1/2 brev taco krydderi
  • 1/2 ds. røde kidneybønner
  • 1 avocado
  • 50 g. creme fraiche

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 185 grader varmluft.
  2. Skrub søde kartofler rene og læg dem på en bageplade med bagepapir. Lav prikker i dem med en gaffel.
  3. Bag dem i cirka 45 minutter.
  4. Imens steges hakket oksekød i en gryde. Tilsæt taco krydderi og drænede kidneybønner.
  5. Hak tomater fint og læg dem i en skål. Hak derefter løg, koriander, grøn peberfrugt og jalapenos fint.  Tilsæt det i skålen.
  6. Mos avocadoen og tilsæt salt og peber.
  7. Når de søde kartofler er færdige skæres de op på midten.
  8. Herefter fyldes de med hakket oksekød, tomatblandingen, majs, most avocado, creme fraiche, friske koriander og evt. chilisauce.

Bedøm denne ret

Opskrift på taco af sød kartoffel med mexifyld

En super nem, sund og mættende opskrift på taco af sød kartoffel med mexikansk fyld. De bagte søde kartofler er et bud på tacos i nye klæder, da de smager super godt fordi sødmen fremhæver de gode mexikanske smage i fyldet.

Du kan variere fyldet i dine tacos efter lige det du ønsker. Vi elsker at lave pico de gallo, som består af finthakkede tomater, løg, jalapenos, friske koriander og grøn peber. Derudover synes vi at majs hører sig til i det mexikanske køkken, så det laver vi også altid vores tacos med.

Valg af kødfyld

Denne opskrift er lavet med hakket oksekød. Du kan også sagtens lave en portion pulled chicken eller almindeligt stegt kylling. Er du ikke til kød kan det også sagtens udelades, der er massere af smag i grøntsagerne.

LÆS OGSÅ: Bagte søde kartofler med urtedressing 

Husk endelig at følg med på vores Facebookside, hvor vi lægger opskrifter og inspiration op. Vi er også på Instagram, og vi vil elske at få dig med i vores madunivers her også! Vores Instragramprofil finder du lige  her. Husk også at tagge os @mummum.dk, hvis du laver nogle af vores retter eller følger ugens madplan. Det er så hyggeligt at følge med!

 

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag