Vaniljemuffins med blåbær i airfryer Vaniljemuffins med blåbær i airfryer Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 stk. Opskrift til 6 stk. Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 15 minutter Samlet tid 25 minutter Del Pin Print Beskrivelse Lav de lækreste vaniljemuffins med blåbær i airfryer på under 30 minutter. Du får svampede og lækre muffins med vanilje og blåbær. Ingrediensliste 1 stk. æg 100 g. sukker 120 g. hvedemel 1 dl. kærnemælk 30 g. smør 1 tsk. vaniljesukker 1 tsk. bagepulver 50 g. blåbær Fremgangsmåde Smelt smør og lad det køle en smule af. Sukker og æg piskes lyst og luftigt. Vej hvedemel, bagepulver og vaniljesukker af i en skål. Vend kærnemælk og smør i æggeblandingen. Sigt de tørre ingredienser i og vend det hele sammen til en ensartet masse uden klumper. Skyl blåbær. Dejen fyldes i muffinsforme (kun fyld dem halvt op, da de hæver godt op). Fordel blåbær ovenpå. Bages i airfryeren i ca. 15 minutter ved 165 grader. Tag dem op af airfryeren og lad dem køle af. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på vaniljemuffins med blåbær i airfryer Du kan nemt og hurtigt lave de lækreste vaniljemuffins med blåbær i airfryer. Så kan man altså hurtigt lige bikse en hjemmelavet kage til kaffen uden undskyldninger. De her muffins med vanilje og blåbær er en nem kage med bær. Hvis du ikke er til blåbær, så kan man bytte ud med hindbær eller brombær. Prøv også med små stykker af æble eller pære i. Det er så smart at bage i sin airfryer. Så kan man nemlig lave en mindre portion og samtidig undgå at skulle tænde ovnen for at lave så lille en portion. Så det er total win-win. Samtidig skal de kun have 15 minutter i airfryer, så det går altså lynhurtigt. Så alt efter hvor hurtig du er til at bikse dejen sammen, så vil vi vove at påstå, at du kan lave nybagt kage på under 30 minutter. LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på kager i airfryer her Vaniljekage i airfryer Sådan en vaniljekage i airfryer er bare god. Som sagt, så kan du selv variere fyldet efter smag. Hvis man ikke er til frugter og bær i kage, så kan du også komme hakket chokolade i eller lidt revet citronskal. Det er bare en god grundopskrift på en saftig vaniljekage, som du kan bruge. Det er bare altid godt med lidt lækkert til kaffen. Her er de her muffins i airfryer et godt bud. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.