Pasta sugo Pasta sugo Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 2 personer Forberedelsestid 5 minutter Tilberedelsestid 15 minutter Samlet tid 20 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrift på Pasta Sugo. En simpel omgang spaghetti med hjemmelavet tomatsauce, basilikum og parmesan. Ingrediensliste 300 g. pasta 300 g. cherrytomater 2 fed hvidløg 0,25 bundt frisk basilikum 0,5 tsk. sukker 3 spsk. olivenolie 50 g. parmesan salt/peber Fremgangsmåde Snit hvidløg fint og halver cherrytomater. Pil basilikumsblad af stilk. Sæt vand over til pasta og kog som anvist på pakken. Varm olivenolie op på en pande. Kom hvidløg og basilikumsstilke på pande. Lad det svitse ved middel varme i 3-4 minutter, imens der røres. Fisk stilkene op og kom cherrytomater på. Lad det sautere i cirka 10 minutter. Kom basilikumsblade i og smag til med salt, peber og sukker. Lad det simre i yderligere 2 minutter. Vil man have en helt glat tomatsauce, så kan den blendes med en stavblender. Når pasta er færdigkogt, så hældes vandet fra. Gem noget pastavand og hæld resten fra. Vend pasta i tomatsaucen og kom evt. noget af pastavandet ved også. Server med fintrevet parmesan på toppen og lidt frisk basilikum. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på pasta sugo Her får du vores bud på pasta sugo. Spaghetti med tomatsauce, som laves på søde cherrytomater, hvidløg og basilikum. Det er en lækker og smagfuld hverdagsret, som er lynhurtig at lave. Brug meget gerne nogle lækre cherrytomater, da det vil kunne smages i din sauce. Når det er en ret, som består af så få ingredienser, så må man gerne bruge nogle lidt ekstra lækre råvarer. Når vi er på ferie i Italien eller Frankrig, så lejer vi gerne en lejlighed med køkken fremfor et hotel. Så kan man nemlig selv lave mad og det bliver ofte til en Pasta Sugo i en eller anden afskygning. Ofte kan man nemlig finde små madmarkeder, som sælger lækre råvarer. Og især tomater kan man finde i alle afskygninger. Så køber vi lækre råvarer på madmarkederne og laver mad hjemme nogle af dagene. Og de tomater, som man kan finde i, især i Italien, smager bare af sol og sommer. Det giver den absolut lækreste tomatsauce, som er fyldt med smag og hvor man på ingen måde mangler kød eller andet. Server med en god parmesan på toppen og lidt frisk basilikum, så har du alletiders aftensmad. LÆS OGSÅ: Se flere pastaretter uden kød her Spaghetti med tomatsauce Spaghetti med tomatsauce behøves slet ikke at være kedeligt. Hvis man, som sagt, bruger nogle gode råvarer, så kan man få det til at smage, så englene synger. Den friske basilium giver også masser af smag, så undlad endelig ikke den. Det er samtidig en forholdsvis billig ret. Så prøver man at spare lidt på madbudgettet, så ville den her ret også være ideel at tilføje til planen. Her har vi lavet det med spaghetti, men du kan bruge præcis den form for pasta, som du bedst kan lide. Har du mod på det, så kan du også lave hjemmelavet pasta. SÅ bliver det kun endnu bedre. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.