Brownie med rabarberkompot og is Brownie med rabarberkompot og is Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 9 personer Forberedelsestid 45 minutter Tilberedelsestid 1 time Samlet tid 1 time og 45 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på brownie med rabarberkompot, is og bær. En lækker sommerdessert med chokoladekage, is og bær. Ingrediensliste Brownie 200 g. mørk chokolade 200 g. smør 250 g. sukker 3 tsk. vaniljesukker 0,5 knivspids salt 125 g. hvedemel 3 stk. æg Rabarberkompot 350 g. rabarber 1 tsk. vaniljesukker 2 spsk. vand 2 spsk. sukker 0,5 tsk. citronsaft Andet 1 liter vaniljeis 500 g. bær Fremgangsmåde Brownie Tænd ovnen på 175 grader varmluft. Smelt smørret i en gryde ved lav varme. Hak chokolade groft. Tag gryden af varmen, når smørret er smeltet og tilsæt chokoladen. Rør rundt, indtil det hele er en ensartet masse. Lad det køle af. Pisk æg, sukker, hvedemel, vaniljesukker og salt sammen til en luftig masse med en elpisker eller i en røremaskine. Tilsæt den afkølede blanding af smør og chokolade, imens der piskes. Fordel dejen i en form (ca. 18×18 cm), som er smurt med smør eller foret med bagepapir. Bag brownien i midten af ovnen i ca. 18-24 minutter alt efter hvor kraftig din ovn er. Begynd at holde øje med den efter 18 minutter. Den skal gerne virke blød, når du trykker på den, men den må ikke virke helt flydende. Du kan også tjekke den med en tandstik. Stik den i kagen. Hvis den kommer op uden bagt dej, så er kagen klar. Tag den ud af ovnen og lad den køle af. Brownien er bedst, hvis den laves dagen før og sættes på køl natten over. Rabarberkompot Skyl rabarber og skær dem i mindre tern. Bland dem med sukker, vand, sukker, vaniljesukker og citronsaft i en gryde. Kog det op med låg under svag varme og lad koge indtil rabarber er kogt helt ud. Du kan evt. stavblende det for en mere glat konsistens. Kom i en bøtte og sæt på køl. Samling Skær brownie ud i stykker. Find tallerkener frem. Smør lidt rabarberkompot på midten. Placer kagen ovenpå. Fordel bær rundt om kagen og top med en kugle vaniljeis på toppen. Server med det samme. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på brownie med rabarberkompot og is Står du lige og mangler en nem ide til dessert, så kan du lave denne brownie med rabarberkompot og is. En simpel, men virkelig god dessert. Man går i hvert fald aldrig helt galt i byen med kage og is. Prikken over i’et er lige den friske rabarberkompot og de friske bær. Det giver den perfekte balance mellem sødme og syrlighed. Den her dessert er en af de helt nemme. Man kan nemlig lave både kage og kompot klar dagen før. Så skal man blot samle inden servering. Sådan nogle desserter er gode, hvis man har gæster og ikke gider at bruge alt sin tid i køkkenet. Brownien er vores opskrift på den bedste brownie. Det er vores go-to brownie og vi har slet ikke tal på hvor mange gange vi har serveret den i forskellige afskygninger. Det er en brownie, som vi bedst kan lide den. Saftig og en god smag af chokolade uden at være for meget. LÆS OGSÅ: Se flere ideer til sommerdesserter her Brownies med is Man kan godt sige, at det her er en opgradering af den normale brownies med is. Vi har nemlig tilføjet en lækker rabarberkompot og friske bær. Men ellers er det jo blot brownies med is, som også er en af vores yndlingsdesserter. Server med en god vaniljeis til eller kast dig ud i at lave din egen. Vi har endnu ikke oplevet, at der var nogen, som ikke har kunne lide den kombination. En stensikker dessert, som altid sidder lige i skabet. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.