Ris med grøntsager

Ris med grøntsager
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

25 minutter

Beskrivelse

Opskrift på ris med grøntsager. Kogte ris med majs, ærter, peberfrugt og persille, som er nemt tilbehør til aftensmaden.

Ingrediensliste

  • 200 g. ris
  • 1 stk. rød peberfrugt
  • 250 g. frosne ærter
  • 150 g. majs på dåse
  • 0,5 bundt frisk persille
  • 0,25 bundt forårsløg
  • salt

Fremgangsmåde

  1. Kog ris efter pakkens anvisning.
  2. Når de er færdigkogte, så vendes frosne ærter direkte i.
  3. Dræn majs og hak peberfrugt i fine tern. Hak persille og forårsløg fint.
  4. Vend i og smag til med salt.
Bedøm denne ret

Opskrift på ris med grøntsager

Lav en omgang ris med grøntsager i stedet for de traditionelle ris til gryderetter, karryretter osv. Hvis du gerne vil skrue op for indtaget af grønt og måske lidt ned for indtaget af ris og kulhydrater, så er det altså smart at blande masser af grønt i sine ris. Her har vi lavet kogte ris med ærter, majs, peberfrugt, persille og forårsløg. Det smager skønt, eksempelvis til en mørbradgryde, til kylling i karry eller lignende. Det kan også serveres som tilbehør til stegt kylling, helstegt mørbrad eller hvad du ellers lige tænker. Det er i hvert fald en nem måde at kombinere ris med salat og dermed få mere fylde af grønt i sine ris.

Når vi tænker på ris med grønt, så tænker vi også på de der frostposer, hvor det er blandet og hvor det bare lige skal i kogende vand. Vi synes bare, at det er ligeså nemt at lave selv og så smager det bedre med eksempelvis frisk peberfrugt. Derudover har vi også kommet frisk persille og forårsløg i, som giver en dejlig smag til risene.

LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter på tilbehør til aftensmaden her

Ris med grøntsager

Ris som tilbehør

Man spiser jo ris som tilbehør til en del retter. Til gryderetter, til en masse asiatiske retter osv. Har du lyst til at bytte nogle af risene ud med lidt mere grønt, så er det altså bare en god måde at blande nogle grøntsager i. Her har vi blot brugt hvad vi ofte lige har, men det kunne også være revet gulerod, blomkålsris, fintsnittet broccoli eller lignende. Det er bare en god måde at få godt med grønt ind i hverdagen på.

Følg med på de sociale medier

Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar