Kartofler med pesto

Kartofler med pesto
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

20 minutter

Beskrivelse

Server disse lækre kartofler med pesto som tilbehør til aftensmaden. De laves med kun 3 ingredienser og smager fantastisk.

Ingrediensliste

  • 500 g. kartoffel
  • 3 spsk. grøn pesto
  • 30 g. solsikkekerner
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Skræl kartofler (du kan også lade skrællen blive og så blot rense dem godt). Halver dem evt. hvis de er meget store. Kom dem i en gryde med vand, der dækker samt salt.
  2. Bring i kog. Når kartoflerne koger, så skrues der ned til middel varme og de koger til de er møre. Det tager omkring 20 minutter alt efter størrelsen.
  3. Hæld kogevand fra kartofler og lad dem afkøle.
  4. Imens steges solsikkekerner på en tør pande til de bliver let gyldne. Tag dem herefter fra.
  5. Vend kartofler med pesto og drys med solsikkekerner, salt og peber. Juster evt. med mere pesto alt efter hvor meget du er til.
  6. Server med det samme.
Bedøm denne ret

Opskrift på kartofler med pesto

De lækreste kartofler med pesto, som kan serveres som tilbehør til aftensmaden. Det er en nem måde at give dine kartofler en god smag på uden, at det kræver en masse ingredienser. Det her er blot kogte kartofler, som vendes i pesto og toppes med ristede solsikkekerner. Du kan bruge en færdiglavet pesto, men du kan også lave din egen. Vi har flere forskellige opskrifter på hjemmelavet pesto her. At vende kartofler, enten kogte eller bagte, med pesto er sådan en nem måde at gøre dem mere spændende på. Vi serverede disse pestokartofler til en sprød butterdejsstang med laks og så en hurtig grøn salat til. Det var altså et kæmpe hit, som heller ikke krævede det helt store.

De fleste forbinder måske pesto med pestopasta. Men pestokartofler er altså også en ting! Og det er bare godt. Vi har brugt en grøn basilikumspesto, men du kan også bruge persillepesto, ramsløgpesto, peberfrugtspesto eller hvad du bedst kan lide. De forskellige pestoer giver noget forskelligt.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på kartofler som tilbehør her

Kartofler med pesto

Pestokartofler

Først koges kartoflerne, inden de vendes med pesto til de her pestokartofler. Hvis man gerne vil have en sprød kartoffel, så kan du også i stedet bage dem i ovnen med olie, salt og peber. Og så vende dem i pesto efter. Det giver også nogle gode pestokartofler. Det er kartofler, som er gode som tilbehør hele året rundt. Når det bugner med friske krydderurter om sommeren, så laver vi gerne vores egen udgave, men har vi travlt eller er udvalget af krydderurter ikke så stort, så køber vi gerne en færdiglavet.

Følg med på de sociale medier

Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar