Mørbradbøffer i sennepssovs Mørbradbøffer i sennepssovs Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 20 minutter Tilberedelsestid 30 minutter Samlet tid 50 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrift på mørbradbøffer i sennepssovs. Mørbrad i fad i sennepssovs, som kan serveres til aftensmad, julefrokost osv. Ingrediensliste Mørbrad 300 g. svinemørbrad 1,5 spsk. dijonsennep 1 spsk. paprika 1 spsk. citronsaft 1 spsk. olivenolie salt/peber Sennepssauce 150 g. bacon i skiver 150 g. champignon 2 stk. løg 3 fed hvidløg 1 stk. svinebouillonterning 3 dl. vand 1 spsk. dijonsennep 3 dl. piskefløde 0,2 bundt frisk timian salt/peber raps- eller solsikkeolie Fremgangsmåde Rengør svinemørbrad for sener og skær i skiver på ca. 2 cm. tykkelse. Bank bøfferne let med en kødhammer. Find en skål og bland dijonsennep, paprika, citronsaft, olivenolie, salt og peber sammen. Vend mørbraden i marinaden og stil gerne på køl i 2-3 timer. Skær bacon ud i mindre stykker. Varm en pande op uden fedtstof. Kom bacon på og brun det godt af, så det bliver sprødt og gyldent. Tag herefter bacon fra på fedtsugende papir. Sæt panden tilbage på blusset. Kom evt. lidt ekstra fedtstof på, hvis det er nødvendigt. Steg mørbraden et par minutter på begge sider, så det får farve. Imens rengøres og snittes champignon, løg og hvidløg skæres i tynde skiver. Kom først løg og hvidløg på panden og lad dem stege et par minutter. Tilsæt champignon og steg af et par minutter. Dernæst tilsættes det stegte bacon (gem evt. lidt til pynt). Tilsæt smuldretsvinebouillonterning (skal ikke opløses i vand inden), dijonsennep og vand og lad det koge op. Kom piskefløde og timian i, skru lidt ned for blusset og lad retten simre under låg på svag til mellem-høj varme i cirka 15 minutter. Smag din sennepsmørbrad og sovs til med salt/peber. Hvis det først skal bruges senere, så kan det kommes i et fad. Fordel det resterende stegte bacon ovenpå. Så varmes det i ovn ved 190 grader i ca. 10 minutter eller til det er varmt. Pynt evt. med frisk timian inden servering. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på mørbradbøffer i sennepssovs Vi holdte julefrokost for nylig og der serverede vi de her lækre mørbradbøffer i sennepssovs. Vi er vant til at få mørbrad a la creme til julefrokosterne, men vi havde lyst til at lave en lidt anden udgave. Det blev så til den her omgang mørbradbøffer i sennepssovs. Møre mørbradbøffer i en cremet sauce. Det går man jo aldrig galt i byen med. Det kan spises til aftensmad, men er altså også godt til årets julefrokost. Skal det spises til aftensmad, så ville vi servere med kartofler, kartoffelmos eller ris til. Skal det være til julefrokost, så ville vi servere med en skive brød til. Du får den lækreste sovs. Sådan en sovs, som man bare kan spise med ske uden mørbraden, fordi der er sådan en god smag i. Den laves med dijonsennep, fløde, løg, hvidløg og så laves den på panden, hvor mørbradbøfferne med paprika, sennep og citronsaft er stegt af på. Sådan får man altså nemt en god sovs. LÆS OGSÅ: Se opskrifter til årets julefrokost her Sennepsmørbrad Det er nemt at lave sennepsmørbrad. At bruge sennep er også en god måde at få give retten smag på. Vi bruger en god dijonsennep, men er du ikke så vild med en alt for kraftig sennep, så kan du også bruge en sød sennep. Man kan også selv justere mængden af sennep. Skru evt. lidt ned, hvis den ikke skal være alt for gennemtrængende. Selve sennepsmørbraden kan laves i god tid og så kommes over i et fad, så det blot lige skal varmes op inden servering. Det gjorde vi selv til julefrokost og det fungerer så fint. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.