Bearnaisemayo Bearnaisemayo Opskrift til 12345678910 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 1 minut Tilberedelsestid 1 minut Samlet tid 2 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på hjemmelavet bearnaisemayo lavet på kun 2 minutter. Brug bearnaisemayo til fritter, i burger eller blot som dip eller dyppelse. Ingrediensliste 1 stk. æg 2 dl. raps- eller solsikkeolie 2 tsk. hvidvinseddike 1 tsk. sød sennep 1,5 tsk. bearnaiseessens 1,5 tsk. tørret estragon 0,5 tsk. tørret gurkemeje salt/peber Fremgangsmåde Put alle ingredienserne op i et højt glas undtagen tørret estragon (som ofte hører med til stavblender). Sæt din stavblender ned i glasset, så den rører bunden. Tænd og blend imens du holder blenderen ned mod bunden. Du kan herefter hurtigt se, at den begynder at tykne og ændre farve. Begynd herefter at bevæge stavblenderen op og ned, indtil du får en tyk konsistens. Smag til sidst til med salt/peber og tilføj også tørret estragon. Opbevar din mayonnaise i en lufttæt beholder eller glas. Bedøm denne ret Lås skærm Nem opskrift på hjemmelavet bearnaisemayo Lav din egen bearnaisemayo på bare 2 minutter. Det er så nemt at lave sin egen mayonnaise og denne med bearnaisesmag er virkelig god som tilbehør til pommes frites, i burger eller blot som dip. Det er egentlig blot vores opskrift på hjemmelavet mayonnaise, hvor der er tilsat bearnaiseessens, estragon og lidt gurkemeje for at give en flot gul farve. Du kan som sagt bruge den som tilbehør til alverdens ting, men den smager nu også godt på et tapasbord med en masse forskellige slags pålæg, grøntsagsstænger, tørrede nødder og frugter. LÆS OGSÅ: Hjemmelavet mayonnaise Hvad er bearnaiseessens? Bearnaiseessens kan laves selv eller du kan købe det færdiglavet i sådan en lille gul flaske. Vi køber det oftest færdiglavet, da det er hurtigt og nemt. Du må ikke udelade det i din mayo, da det er den, som størstedelen af alt smagen til din bearnaisemayo. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.