Indbagt mørbrad Indbagt mørbrad Opskrift til 12345678910 personer Opskrift til 6 personer Forberedelsestid 20 minutter Tilberedelsestid 40 minutter Samlet tid 1 time Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på indbagt mørbrad med fars og butterdej. En skøn ret med svinemørbrad, som du kan servere som gæstemad med kartofler og en god salat. Ingrediensliste Fars 500 g. hakket svinekød 1 stk. løg 100 g. champignon 1 stk. æg 1 dl. mælk 4 spsk. hvedemel 2 tsk. salt peber Andet 1 pk. butterdej 450 g. svinemørbrad Til pensling 1 stk. æg 20 g. sesamfrø Fremgangsmåde Pil løg og riv det på et rivejern. Rens champignon og hak dem fint. Rør hakket kød sammen med salt. Rør det godt sammen. Vi rører farsen på røremaskine og bruger “K-spaden”. Men du kan sagtens røre den sammen med hænderne. Tilsæt herefter løg, champignon, æg, mælk, hvedemel, salt og lidt peber. Fjern sener fra mørbrad. Krydr den med salt og peber. Varm en pande op med olie eller smør. Brun mørbraden af, så den får farve på alle sider (den skal ikke færdigsteges). Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Rul butterdej ud. Fordel halvdelen af farsen på midten (se evt. billeder længere nede). Læg mørbrad oven i farsen. Fordel resten af farsen ovenpå og brug evt. hænderne til at forme farsen rundt om mørbraden. Luk butterdejen sammen over og vend den med samlingerne ned af i et ildfast fad. Pensl med et sammenpisket æg og drys med sesamfrø. Bag din indbagte mørbrad i ca. 35-40 minutter (200 grader varmluft) til den er gylden og sprød. Tag den ud og lad den stå og trække 5 minutter inden servering. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på indbagt mørbrad Indbagt mørbrad er en gammeldags klassiker, som består af mørbrad svøbt i fars og butterdej. Den smager skønt sammen med bagte kartofler og en lækker salat og er perfekt som gæstemad. Vi bruger svinemørbrad og så rører vi farsen med champignon, da det giver en skøn smag. Du kan dog også sagtens bruge oksemørbrad, hvis du er mere til det. LÆS OGSÅ: Fyldt mørbrad med feta og persille Farseret mørbrad Det er en farseret mørbrad, hvor man rører en frikadellefars, som omkranser mørbraden. Det er nok ikke den flotteste og mest sexy ret, men det smager skønt og er virkelig nemt at lave. Du kan også sagtens udelade champignon i farsen eller tilsætte lidt friske krydderurter. Mørbrad med fars og butterdej Kombinationen af fars, mørbrad og butterdej er skøn. Man får det sprøde fra butterdejen, som komplimenterer kødet helt perfekt. Du kan dog også sagtens udelade mørbrad og blot lave fars bagt i butterdej. Det smager nemlig også rigtig lækkert! Kan man forberede indbagt mørbrad? Du kan forberede farsen og brune mørbrad af. Vi vil dog ikke anbefale at samle den før den skal bages, da den godt kan væde så. Men selve fars og mørbrad kan du sagtens forberede på forhånd, så du blot skal samle den inden bagning. Tilbehør til indbagt mørbrad Hvad for noget tilbehør skal du servere til indbagt mørbrad? Vi anbefaler nogle bagte kartofler. Det kan være hasselback eller fyldte bagekartofler og hertil en lækker grøn salat. Det er altid en sikker vinder, hvis man skal have gæster. Det smager nemlig så skønt. Følg også med på de sociale medier Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.
Hej Kirsten, Vi har hørt fra nogle, at de har stor succes med at drysse lidt rasp på bunden, inden fyldet lægges. Ellers kan vi anbefale, at du varmer selve bagepladen op sammen med ovnen og så bare klargører mørbraden på et stykke bagepapir. Når ovn og bageplade er varm, så trækkes bagepapiret + mørbrad over på den varme plade. Den varme plade får butterdejen til at ‘springe’ op med det samme og man undgår en lige så våd bund 🙂 Kh Svar