Fyldte bagekartofler

fyldte bagekartofler
Opskrift til stk. Opskrift til 4 stk.

Forberedelsestid

1 time

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

1 time og 30 minutter

Beskrivelse

En nem og lækker opskrift på fyldte bagekartofler med creme fraiche, sprød bacon og krydderurter. Perfekt tilbehør til oksemørbrad, kylling eller grillmad. I stedet for creme fraiche, så kan du også bruge flødeost.

Ingrediensliste

  • 4 stk. bagekartoffel
  • 1 bundt forårsløg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 stk. rødløg
  • 200 g. bacon i tern
  • 2 dl. creme fraiche
  • 1 tsk. smør
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Skyl kartoflerne og skær et kryds i dem.
  2. Læg kartoflerne i et lille fad og bag dem i 1 time ved 200 grader varmluft.
  3. Steg bacontern på panden, så det bliver helt sprødt (det er vigtigt at du ikke hælder fedtstoffet fra).
  4. Hak hvidløg, forårsløg og rødløg og tilsæt det herefter på den varme pande. Det skal ikke steges i langtid, men blot lige blanceres.
  5. Udhul kartoflerne, så kun skindet er tilbage.
  6. Læg det kartoffel du har skrabet ud i en skål.
  7. Tilsæt cremefraiche, salt, peber og smør.
  8. Pisk nu til mos.
  9. Tilsæt nu bacon (gem lidt til pynt), forårsløg og rødløg.
  10. Smag til med salt og peber.
  11. Fyld nu kartoffelskindet med mosen og bag dem i ovnen i 15 minutter ved 200 grader varmluft.
Bedøm denne ret

Fyldte bagekartofler opskrift

Opskrift på fyldte bagekartofler eller måske du kalder dem tryllekartoler. Kært barn har mange navne og uanset hvad du kalder dem, så er det altså bare lækkert tilbehør til aftensmaden. Det er de lækreste fyldte bagekartofler, som er fyldt med creme fraiche, bacon og krydderurter, som er blandet i kartoffelmosen.

LÆS OGSÅ: Flettede hvidløgsbrød 

fyldte bagekartofler Vi elsker at få dem både om vinteren men også om sommeren, især sammen med grillmad. Det er i hvert fald en af de opskrifter som vi ofte laver, når vi ikke lige har nogle ideer til hvilke opskrifter med kartofler vi skal lave. Så er det her altid en sikker vinder, både til hverdag men også som fredagsmad. 

Kan jeg bruge andet end creme fraiche?

Ja, du kan sagtens bruge noget andet end creme fraiche. Du kan også udelade det, hvis du ikke bryder dig så meget om det. Ellers kan du erstatte med lidt mælk, så kartoffelmosen stadig bliver luftig og glat. Man kan også bruge lidt piskefløde.

I stedet for bacon kan du også bruge serranoskinke eller kalkunbacon. Vi har prøvet begge dele og det smager også super skønt. I stedet for persille kan du bruge purløg. Vi har nemlig purløg hjemme hos vores forældre, så det bruger vi ofte sammen med de her kartofler. Det er så fantastisk at kunne plukke sine egne krydderurter. Der er så meget smag i og de dufter bare af sommer.

Kan jeg forberede dem på forhånd?

Hvis du skal bruge kartofler til mange gæster, så kan de sagtens forberedes på forhånd. Du kan gøre alt klar inden, blande blandingen og putte det tilbage i kartoflen. Så skal de blot varmes op inden servering og evt. kan du putte lidt revet ost over. På den måde er de også super oplagte til fest eller hvis man skal have venner på besøg. De almindelige kartofler kan nogle gange bliver lidt for kedelige.

Følg også med på Facebook. Her kan du få masser af inspiration og opskrifter til lækkert tilbehør, både til sommer og vinter.

Skriv en kommentar