Pasta med rød pesto og kylling Pasta med rød pesto og kylling Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 2 personer Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 20 minutter Samlet tid 30 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på en nem pastaret med pesto og kylling. Vi spiser ofte denne ret som nem aftensmad. Især de dage, hvor vi har travlt, fordi vi enten skal til fodbold eller håndbold. Det er nemlig ikke én af de retter, som ligger tungt i maven. Ingrediensliste 250 g. pasta 1 stk. rød peberfrugt 350 g. kyllingebryst 4 tsk. rød pesto 0,5 tsk. citronsaft 0,25 bundt frisk persille Fremgangsmåde Kog pasta efter pakkens anvisning. Skær peberfrugt i tynde strimler. Skær kylling i strimler eller tern. Varm en pande op med olie eller smør. Tilsæt kylling til panden og lad det stege til det har fået farve over det hele. Tilsæt peberfrugt og lad det sautere til peberfrugten er blød. Når pastaen er færdig hældes vandet fra (gem evt. lidt af pastavandet til at jævne med). Tilsæt kogt pasta, pesto og evt. lidt pastavand til panden. Vend det hele godt rundt, så den bliver cremet og lækker. Tilsæt evt. mere pesto alt efter hvor meget du gerne vil have. Hak persille fint. Server din pastaret med frisk persille på toppen. Bedøm denne ret Lås skærm Mummum anbefaler: Vores favoritter Madlavning er bare nemmere, når udstyret er i orden. Hvis du står og mangler en opgradering, er her vores 3 favoritter, når vi laver denne ret: Fiskars pande Køb her Fiskars gryde Køb her Fiskars kokkekniv Køb her Ovenstående indeholder reklamelinks for en eller flere af vores samarbejdspartnere (KitchenOne, KitchenTime og Kop & Kande). Køber du igennem dem, støtter du Mummum med et mindre beløb – uden det koster dig noget. Opskrift på pasta med rød pesto og kylling Opskrift på en nem og lækker pasta med rød pesto og kylling. Den her pastaret er god både til frokost, i madpakken men også som nem aftensmad. Vi elsker pasta med pesto. Og det behøves ikke være den klassiske grønne pesto. Vi er også vilde med rød pesto eller peberfrugtpesto. For man kan jo bruge lige præcis den pesto man har lyst til. Derudover det er bare nemt aftensmad fordi pesten klarer arbejdet. Du kan også lave en hjemmelavet pesto, eksempelvis denne persillepesto. Generelt bruger vi ofte pesto, da det er en god og nem måde at give mad masser af smag uden at skulle bruge en masse forskellige ingredienser. I de fleste supermarkeder kan man efterhånden også købe “friske” pestoer, som står på køl. Dem er vi personligt selv kæmpe fans af! Se også vores andre opskrifter på nemme pastaretter. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.