Pastaret i peberfrugtsauce med mørbrad Pastaret i peberfrugtsauce med mørbrad Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 2 personer Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 45 minutter Samlet tid 55 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på en lækker pastaret i peberfrugtsovs med mørbrad. Pastaretter er nem og hurtig aftensmad, som kræver få ingredienser. Den her er ingen undtagelse og den er ofte på menuen herhjemme til hverdag. Ingrediensliste Sauce 1 stk. løg 2 fed hvidløg 2 stk. rød peberfrugt 2 tsk. paprika salt/peber 1,5 dl. madlavningsfløde 1 tsk. chiliflager Fyld 200 g. svinemørbrad 1 stk. rødløg 220 g. pastaskruer Fremgangsmåde Start med at gøre dine peberfrugter klar. De skal bages i ovnen. Fjern kernehus og del peberfrugten i kvarte. Placer dem på en bageplade med bagepapir og gnid dem med lidt olivenolie eller anden olie. Bag dem ved 200 grader varmluft i cirka 10-15 min. Indtil de bliver møre og får en smule farve. Tag dem ud af ovnen. Skær løg i mindre stykker og skær hvidløg i små stykker. På en pande opvarmes lidt olie, hvorefter løg og hvidløg svitses. I en skål placeres bagt peberfrugt, paprika, salt/peber, madlavningsfløde og evt. tørret chili. Til denne blanding tilsætter du også svitses løg og hvidløg. Blend nu det hele godt sammen, så du får en tyk sauce. Smag denne til med salt og peber. Kog pasta efter pakkens anvisning. Skær mørbrad i skiver. Krydr med salt, peber og evt. lidt paprika. Steg kødet på en pande. Tilsæt til sidst et rødløg skåret i både. Tag kødet og løgene af panden, evt. i en skål eller på en tallerken. Varm din peberfrugtsauce op på panden. Tilsæt kogt pasta og rør det hele godt rundt. Smag det hele til med salt og peber. Anret nu din pastaret, først med pasta, hvorefter du placerer et par skiver kød og lidt rødløg ovenpå hver tallerken. Server evt. med lidt frisk parmesanost. Bedøm denne ret Lås skærm Mummum anbefaler: Vores favoritter Madlavning er bare nemmere, når udstyret er i orden. Hvis du står og mangler en opgradering, er her vores 3 favoritter, når vi laver denne ret: Fiskars pande Køb her Fiskars gryde Køb her Fiskars kokkekniv Køb her Ovenstående indeholder reklamelinks for en eller flere af vores samarbejdspartnere (KitchenOne, KitchenTime og Kop & Kande). Køber du igennem dem, støtter du Mummum med et mindre beløb – uden det koster dig noget. Opskrift på pastaret i peberfrugtsauce med mørbrad Opskrift på en lækker pastaret vendt i en cremet peberfrugtsauce og toppet med mørbrad. Det er en anderledes pastaret, som er super god til aftensmad. Vi har fået mange forespørgsler på at lave pastaretter, som ikke indeholder kylling eller fisk, så vi ville selvfølgelig prøve at kreere nogle uden de ting. Den første i rækken blev den her simple pastaret. Pasta i peberfrugtsauce er virkelig lækkert og vi kunne også sagtens spise retten som en vegetarisk pastaret uden kødet. Det er nem aftenmad, som smager helt fantastisk. Og så er det tilmed også billig mad. Mad for fattigrøve, vil nogle måske sige. LÆS OGSÅ: Fajita pastaret Pasta med mørbrad Det er nok de færreste, som forbinder en pastaret med mørbrad. Vi må også indrømme, at vi aldrig havde fået det før, men det blev faktisk rigtig godt! Og det er simpelthen så godt et bud på en pastaret med svinekød. I stedet for mørbrad, så kan du også erstatte med sprød bacon eller serranoskinke, hvis du gerne vil bruge en anden form for svinekød. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.