Pastaret med svampe og kylling

Pastaret i svampesauce med kylling
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

40 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på en cremet pastaret med svampe og kylling. Pasta vendt i en lækker champignonsauce toppet med parmesan og frisk persille.

Ingrediensliste

  • 1 stk. løg
  • 4 fed hvidløg
  • 400 g. kyllingebryst
  • 250 g. champignon
  • 1 stk. hønsebouillonterning
  • 0,5 dl. vand
  • 250 ml. madlavningsfløde
  • 250 g. frisk pasta
  • 50 g. parmesan
  • salt/peber
  • 0,5 bundt frisk persille

Fremgangsmåde

  1. Hak hvidløg og løg fint.
  2. Rens champignon og skær i skiver.
  3. Rens kylling og skær i tern eller strimler.
  4. Kog vand til pasta.
  5. Opvarm en gryde eller pande med fedtstof.
  6. Tilsæt løg og hvidløg. Lad det sautere et par minutter.
  7. Tilsæt kylling og lad det stege, indtil kyllingen får farve.
  8. Tilsæt til sidst champignon. Sautér indtil champignonerne er bløde.
  9. Tilsæt vand, en smuldret bouillonterning og fløde. Lad det simre ved lav-middel varme, indtil det tykner en smule.
  10. Kog pasta efter pakkens anvisning.
  11. Hak persille fint.
  12. Dræn pasta (gem evt. lidt pastavand i en kop). Tilsæt pasta og frisk persille til panden/gryden. Vend det hele godt rundt og smag til med salt/peber.
  13. Hvis den virker lidt for tyk/tør saucen, så tilsæt noget af det pastavand du gemte.
  14. Anret på tallerkener.
  15. Top med revet parmesan og evt. lidt ekstra persille.
Bedøm denne ret

Mummum anbefaler: Vores favoritter

Madlavning er bare nemmere, når udstyret er i orden. Hvis du står og mangler en opgradering, er her vores 3 favoritter, når vi laver denne ret:

Fiskars pande

Køb her

Fiskars gryde

Køb her

Fiskars kokkekniv

Køb her

Ovenstående indeholder reklamelinks for en eller flere af vores samarbejdspartnere (KitchenOne, KitchenTime og Kop & Kande). Køber du igennem dem, støtter du Mummum med et mindre beløb – uden det koster dig noget.

Opskrift på pastaret med svampe og kylling

Her får du en super nem og lækker opskrift på en simpel pastaret med svampe og kylling. En cremet pastaret vendt i en smagfuld champignonsauce og med stykker af kylling. En nem hverdagsret, som kan laves på under 30 minutter og som indeholder få ingredienser.

LÆS OGSÅ: Lasagne med laks og spinat 

Opskrift på pastaret med svampe og kylling

Pasta med kylling og champignon

Den her lækre pasta er med kylling og champignon. Champignonerne er ret essentielle i den her opskrift. Det er nemlig dem, som saucen er lavet på og uden dem, så er der ikke meget champignonsauce over det. Hvis du ikke bryder dig om dem, så kan de dog godt undlades.

Så får du i stedet en mild sauce, som også smager super godt. Du kan i stedet tilsætte peberfrugt eller frisk asparges. Det smager også lækkert sammen med kyllingen. Et tip er også at give saucen et lille skvæt hvidvin, inden fløden og det andet væske kommer i. Hvidivin giver nemlig lige prikken over i’et i sådan en sovs.

Frisk pasta til din pastaret

Du kan gå i køkkenet og lave hjemmelavet pasta, men ellers kan du også vælge frisk pasta. Det er det næst bedste. Vi bruger ofte frisk pasta, når vi laver pastaretter, da vi simpelthen synes, at det smager fantastisk. Det er også hurtigt at koge. Det skal kun lige have et hurtigt opkog på 2-3 minutter. Så det må man sige er nemt i en travl hverdag. Ellers kan du selvfølgelig også bare bruge almindelige pasta.

Så hvis du mangler en ny og nem hverdagsret, så kan vi anbefale den her pastaret i  svampesauce. Det er uden tvivl en gengager hjemme hos os.

Følg også med på de sociale medier
Tjek også vores Facebookside. Her kommer vi dagligt med nye opskrifter og madinspiraton til en travl hverdag.

Skriv en kommentar