Hel ørred i ovn

Hel ørred i ovn
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

20 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på en hel ørred i ovn. Du kan også bruge denne grundopskrift til en hel lakseside. Server med kartofler og salat.

Ingrediensliste

  • 400 g. ørredfilet
  • 1 fed hvidløg
  • 100 g. smør
  • 1 stk. økologisk citron
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 190 grader varmluft.
  2. Hak hvidløg fint eller kom det i en hvidløgspresser.
  3. Smør et ildfast fad.
  4. Kom den hele ørredfilet ned i fadet.
  5. Bland hvidløg med noget af smørret og smør det ovenpå din fisk.
  6. Skær citron i skiver.
  7. Top din ørred med citronskiver samt salt/peber.
  8. Fordel det resterende smør rundt i fadet.
  9. Bag din ørred i ovnen i ca. 10-15 minutter. Den er færdig, når de hvide affaldsstoffer begynder at komme ud.
  10. Tag ørredfileten ud.
  11. Klem evt. lidt citronsaft ned i smørret, så du får en skøn smør-citronsauce.
  12. Server med det samme, evt. med pasta eller nye kartofler.
Bedøm denne ret

Opskrift på hel ørred i ovn

Lav en hel ørred i ovn med citron, smør og masser af friske krydderurter. Det er en nem og lækker måde at få lidt ekstra fisk ind i kosten på samtidig med, at det er super let. Server din bagte ørred med nogle lækre kartofler og evt. en grøn salat til. Det er en simpel og lækker menu, som slet ikke behøves at være ret krævende.

Her om sommeren, så er det altså bare lækkert med masser af fisk i ovnen eller på grill. Denne opskrift kan du nemlig lave begge steder. Hvis du har mulighed for det, så vil vi til enhver tid anbefale at grille den her i det gode sommervejr. Det smager bare skønt, når man også får den røgede smag fra grillen til fisken.

LÆS OGSÅ: Klik her og find alle vores opskrifter med fisk

Hel ørred i ovn

Opskrift med ørred

Du kan købe ørred i de fleste større danske supermarkeder eller så kan du få det hos fiskehandleren. Ørred kan minde meget om laks – også på udseendet, så derfor kan du også sagtens bruge den her opskrift på laks. Vær dog opmærksom på, at en hel ørred ofte er mindre end en hel laks, så tilberedningstiden er måske lidt længere.

Ørred er en mild fisk, som ikke har en alt for kraftig smag. Det er netop den slags fisk, som vi elsker. Vi ville som sagt servere den med nogle kartofler til og evt. en god salat. Her om sommeren vil vi i hvert fald anbefale sådan en omgang nye danske kartofler og måske en hjemmelavet hollandaise. Det er ægte sommermad.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar