Rodfrugtmos

Rodfrugtmos
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

45 minutter

Beskrivelse

Nem og sund opskrift på rodfrugtmos, som du kan servere som tilbehør til gryderetter mm. Mosen er lavet på gulerod, kartofler og selleri.

Ingrediensliste

  • 400 g. kartoffel
  • 350 g. gulerod
  • 250 g. knoldselleri
  • 1 dl. mælk
  • 3 spsk. smør
  • salt

Fremgangsmåde

  1. Skræl kartofler, gulerødder og selleri.
  2. Skær i små stykker og kom dem i en gryde. Dæk rodfrugterne med vand.
  3. Bring gryden i kog og skru herefter ned til middel varme. Lad det simre i ca. 20-25 minutter eller indtil alle grøntsagerne er kogt møre.
  4. Hæld vandet fra.
  5. Tilsæt mælk, smør og salt. Pisk det sammen med en elpisker. Tilsæt evt. mere mælk, hvis du gerne vil have den tyndere.
  6. Smag til med salt.
  7. Server med det samme.
Bedøm denne ret

Opskrift på rodfrugtmos

Lav den absolut lækreste rodfrugtmos ud af kartofler, gulerødder og selleri. Det er simpelthen én af de smarteste og lækreste måder at få lidt flere forskellige grøntsager ind i kosten på uden det kan smages. Mosen kan du servere som tilbehør til aftensmaden. Det kunne være en lækker gryderet som mørbradgryde eller en god omgang kødsauce. Samtidig får du den fineste mos, som får en flot farve fra blandt andet gulerod. Sådan en rodfrugtmos smager super lækkert og kan virkelig anbefales, hvis du har svært ved at få forskelligt grønt ind i kosten.

LÆS OGSÅ: Spaghettisquash med kødsauce

Rodfrugtmos

Mos af rodfrugter

Til den her mos har vi som sagt brugt rodfrugter som gulerødder, selleri og kartofler. Det er de rodfrugter, som vi synes egner sig bedst til mosen. Du kan dog også sagtens bruge persillerod eller rødbede også. Vær dog opmærksom på, at rødbeden har en lidt kraftigere smag end de andre rodfrugter. Ellers kan du også tilsætte blomkål eller broccoli til mosen. Det giver også god fylde. Vi vil dog anbefale, at du uanset hvad har lidt kartofler i mosen, da det giver en cremet og lækker mos.

Sund mos til aftensmad

Det er en rigtig god og sund mos, som mætter godt. Den er også rigtig børnevenlig og er især genial at servere, hvis dine børn er lidt kræsne. Man kan nemlig slet ikke smage, at der lige er sneget lidt ekstra grønt i mosen. Sådan en mos mætter også godt og holder dig mæt længe.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar