Hasselnødder i julesirup

Hasselnødder i julesirup
Opskrift til g. Opskrift til 200 g.

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

30 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på hasselnødder i julesirup. Syltede hasselnødder, som smager skønt til osteanretninger og tapas.

Ingrediensliste

  • 2 dl. appelsinjuice
  • 1 dl. vand
  • 200 g. sukker
  • 1 stk. vaniljestang
  • 1 stk. kanelstang
  • 200 g. hasselnødder

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 165 grader varmluft.
  2. Fordel hasselnødderne på en bageplade med bagepapir.
  3. Bag hasselnødderne i ca. 10-15 min. Indtil de har fået farve og der begynder at dufte af hasselnødder. Hold øje med dem undervejs, da der kan være så stor forskel på ovne og hvor hurtigt det går.
  4. Tag dem ud af ovnen og lad dem køle af.
  5. Gnid dem evt. i et klæde eller med hænderne, så skallen løsner sig.
  6. Sorter nødderne, så du får sorteret skallen fra.
  7. Flæk vaniljestangen. Skrab kornene ud og bland dem med noget af sukkeret.
  8. Kom appelsinjuice, vand, sukker, vaniljesukker og den hele kanelstang i en gryde.
  9. Bring det i kog og skru herefter ned. Lad det simre til sukkeret er opløst og det begynder at tykne, så du får en sirup.
  10. Tag gryden af varmen. Lad siruppen køle af.
  11. Kom hasselnødderne i et glas eller i en bøtte. Hæld siruppen over. Sæt låg på og sæt på køl.
  12. Nyd hasselnødderne til ost og som tilbehør.
Bedøm denne ret

Opskrift på hasselnødder i julesirup

Lav de lækreste hasselnødder i julesirup. Ristede, syltede hasselnødder, som har lagt i en krydret julesirup lavet på appelsin, vanilje og kanel. Det smager virkelig skønt og er perfekt at servere til ost, kiks og som tilbehør til tapas. Vi har lige ristet hasselnødderne inden de kommes i julesiruppen, da det giver dem lidt ekstra sprødhed og ekstra smag. Når de ristes, så får de nemlig en mere kraftig hasselnøddesmag, hvilket er super lækkert!

Nødderne smager som sagt godt til ost og kiks. Selve siruppen er også virkelig god på pandekager, vafler, risalamande og andre julede desserter. De kan også nydes til en omgang god vaniljeis, hvor man så hælder siruppen over isen. Mums, det er altså bare lækkert!

LÆS OGSÅ: Saltmandler

Hasselnødder i julesirup

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

 

Skriv en kommentar