Sunde bananmuffins

Sunde bananmuffins
Opskrift til stk. Opskrift til 20 stk.

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

35 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på sunde bananmuffins med chokolade. De mætter godt og er perfekte til madpakken som en sund snack.

Ingrediensliste

  • 3 stk. æg
  • 3 stk. banan
  • 1 dl. mælk
  • 0,5 dl. naturel yoghurt
  • 170 g. hvid hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 2 spsk. akaciehonning
  • 1 knivspids salt
  • 100 g. 70% mørk chokolade

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  2. Blend alle de våde ingredienser sammen med en stavblender. Du kan også mose bananen med en gaffel og blot blande de andre våde ingredienser i.
  3. Bland de tørre ingredienser (undtagen chokolade) i de våde og rør det hele sammen til en ensartet masse.
  4. Hak chokolade groft og vend det i til sidst.
  5. Fordel dejen i 20 muffinsforme.
  6. Bages i midten af ovnen i ca. 18-20 minutter.
  7. Lad dem køle af, inden de spises.
  8. De kan sagtens pakkes ned til dagen efter. Pak dem godt ind i en pose eller husholdningsfilm. De bliver faktisk næsten mere svampet dagen efter.

 

Bedøm denne ret

Opskrift på sunde bananmuffins med chokolade

Lækre, nemme og sunde bananmuffins med chokolade. De er lavet uden hvid sukker, smør og alt det andet, som man normalt finder i bananmuffins. De her er sødet med sødmen fra de overmodne bananer og lidt akaciehonning. De er lavet med hvid hvede, som er en fin fuldkornssort sammenlignet med almindelig fuldkornshvedemel.

LÆS OGSÅ: Sunde snickersmuffins 

Sunde bananmuffins

Sunde muffins med banan

Det er lækre, sunde muffins med banan og chokolade, som vi elsker at spise, når sukkertrangen melder sig. Vi forsøger nemlig ikke at spise slik og kage hver eneste dag. Så her er de her gode. De er også lækre at have med i madpakken og kan spises af både babyer, børn og voksne. Hvis de laves til babyer, så anbefaler vi dog at udelade chokoladen.

Det er samtidig en rigtig god måde at få brugt overmodne bananer på. Hvis vi har et par brune bananer, så er det ofte disse, som vi bruger dem til. De er nemlig hurtige at lave og så smager de som sagt bare så lækkert!

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

 

Kommentarer

    1. Hej Anne,

      Ja, men det er ikke sikkert, at du kan erstatte det 1/1. Mandelmel suger lidt mere væske 🙂

      Kh

    1. Hej Amar
      Ja det kan du godt, men så bliver de knap så svampet som hvis du bruger hvid hvedemel (fuldkornsmel) 🙂
      Kh

  1. Mine muffins hævede slet ikke? Har ellers fuldt opskriften, bortset fra jeg har brugt skyr og almindelig hvedemel.
    De ligner på ingen måder jeres muffins på billedet 😉

    1. Hej Jannie,

      Den hvide hvede “fylder” lidt mere end alm. hvedemel, så derfor kan det have gjort dejen lidt tyndere. Desuden kan der også være forskel på størrelsen på bananer og æg, så det kan også spille ind. Hvordan var din dej inden du hældte i muffinsforme?

      Kh

  2. De bedste muffins ever, jeg bagte dem dog uden honningen fordi jeg ikke havde noget og det gik fint de smagt stadig godt

  3. Kan I komme på et (groft) alternativ til hvid hvedemel? Jeg bor i England, hvor jeg ikke er kommet på hvid hvedemel. Jeg har dog taget noget Ølandsmel med fra Danmark, mon det kan bruges som et alternativ?

  4. Hej.. nu prøver jeg at bage de muffins, men de er mega ubagte indeni efter 20 min og prøver at give dem mere. Synes godt nok også der skulle meget mælk i, i forhold til resten dejen var nærmest vandet.. har jeg mon gjort noget forkert?

    1. Hej Bettina,

      Dejen skulle ikke være vandet. Har du brugt 1 dl. mælk og 0,5 dl. naturel yoghurt? Du er ikke kommet til at bruge 5 dl. naturel yoghurt?

      Kh

  5. Hejsa er det mening man næsten ikke kan få dem ud af formen når de er bagt der sidder sådan en halv kage tilbage når man prøver at spise dem ellers smager de meget godt

    1. Hej Didde,

      De skal gerne have lov til at køle helt af. Ellers kan vi også anbefale at bage dem i silikoneforme, så slipper de nemt 🙂

      Kh

  6. Smager super lækre, men er svære at få af papiret. Men nu prøver jeg lade dem køle helt, helt af. Papirformene var sat ned i metal-muffin-plade, og efter bagning var der en del fugt mellem form og papir. Skal de helst blive i pladen eller ikke, under afkøling?

  7. Kunne jeg komme blåbær i? Mon ikke der skal lidt mindre af det andet væske i så? Og undlade chokolade?

    1. Hej Ninna,
      Ja, du kan godt komme blåbær i og undlade chokolade. Vi vil ikke tilføje mindre væske af den grund 🙂
      Kh

    1. Hej Christina,

      Det har vi desværre ikke selv forsøgt. Vi tror måske, at konsistensen vil blive anderledes og de vil nok heller ikke blive lige så søde 🙂

      Kh

  8. De smager godt, men de klasker helt sammen så snart de kommer ud af ovnen, og som andre skriver svære at få ud af papirsformen. Jeg har ikke silikone forme desværre…
    Jeg brugte blåbær istedet for chokolade, og græsk Yoghurt istedet for naturel.
    Vil virkelig anbefale andre at bruge silikoneforme!

  9. Hej. Kan man bruge noget andet i stedet for chokolade? Jeg tror ikke, jeg kan sende choko-muffins med i min søns madpakke til vuggestuen 🙈

Skriv en kommentar