Burratadip med balsamico og tomater

Burratadip med tomater og balsamico
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedningstid

5 minutter

Samlet tid

15 minutter

Beskrivelse

Opskrift på en cremet og lækker burratadip med balsamico og tomater. Server til tapas, til grillmaden eller bare til sommermaden.

Ingrediensliste

  • 300 g. burrata
  • 150 g. cherrytomater
  • 0,5 stk. rødløg
  • 2 spsk. balsamicoglace
  • 25 g. pistacienødder
  • 0,25 bundt frisk basilikum
  • 1 stk. ciabatta
Læg i kurven til
I samarbejde med Nemlig.com

Fremgangsmåde

  1. Skær ciabatta i tynde skiver, pensl med olie og salt og kom på en bradepande.
  2. Bages i ovnen i 5-7 minutter i en forvarmt ovn ved 200 grader varmluft til de er gyldne og sprøde.
  3. Halver cherrytomater og skær rødløg i tynde halve skiver. Hak pistacienødder groft (hvis du bruger almindelige pistacienødder, så kan man med fordel riste dem på en tør pande inden, så de har noget sprødhed).
  4. Læg burrata på et fad og fordel det med en gaffel.
  5. Læg tomat og løg ovenpå. Top med pistacienødder, salt, peber og frisk basilikum.

Opskrift på burratadip med balsamico og tomater

I var vilde med vores sidste burratadip,  så derfor har vi lavet denne nye udgave af burratadip med balsamico og tomater. En cremet burratadip med smagfulde og søde cherrytomater, balsamicoglace og pistaciekerner samt masser af frisk basilikum. Server med små stykker af sprødt brød, rugbrødschips eller lignende til. Så har du altså sommerens lækreste tilbehør! Hvad enten det er til tapas, grillmaden eller om det bare serveres som en lille appetizer. Det smager bare af sol og sommer.

Du har sikkert fået burrata på mange italienske restauranter. De sidste år har det også været muligt at finde den lækre ost i stort set alle supermarkeder og til stor glæde for os. Vi elsker nemlig burrata, som er den her cremet ost. Den ligner mozzarella, men når du skærer den over, så vælter det ud med blød ost, hvilket man kan lave den lækreste dip ud af. Ellers er burrata også bare godt ovenpå pizza, på pastaretter og generelt til tomatsalat.

LÆS OGSÅ: Se alle vores lækre opskrifter til tapas her

Burratadip med tomater og balsamico

Forret med burrata

Man kunne også sagtens servere den her som en forret med burrata. Det ville være helt oplagt til sommerens fester. Så kunne man lave et par små retter som denne og servere som en samlet forret. Sådan lidt tapas-agtigt. Det ville vi selv elske at spise her til sommer. Det er samtidig super nemt at lave og man kan klargøre det meste på forhånd, så man bare lige skal samle det inden servering.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar