Pastaret med tigerrejer og tomat

Pastaret med tigerrejer og tomat
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedningstid

15 minutter

Samlet tid

25 minutter

Beskrivelse

Opskrift på en lækker pastaret med tigerrejer og tomat i cremet flødesauce. En smagfuld pasta med tigerrejer.

Ingrediensliste

  • 400 g. pasta
  • 1 spsk. raps- eller solsikkeolie
  • 1 spsk. smør
  • 400 g. tigerrejer
  • 4 fed hvidløg
  • 1 stk. løg
  • 1 stk. frisk chili
  • 250 g. cherrytomater
  • 5 dl. piskefløde
  • pastavand
  • 1 stk. citron
  • 1 bundt frisk persille
  • salt/peber
  • olivenolie
Læg i kurven til
I samarbejde med Nemlig.com

Fremgangsmåde

  1. Sæt vand over og kog pasta som anvist på emballagen. Husk at gemme noget pastavand, når du dræner det.
  2. Imens klargøres rejer til stegning. Varm en pande op med smør og olie. Steg rejer på en pande ved hård varme i kort tid (ca. 1 minut pr. side) sammen med lidt hvidløg, salt og peber. Tag herefter rejerne af.
  3. Snit løg, hvidløg og frisk chili fint.
  4. Skyl og halver cherrytomater.
  5. Sæt panden tilbage og kom evt. lidt ekstra fedtstof på. Tilsæt så løg, hvidløg og chili. Lad det sautere kort.
  6. Tilsæt cherrytomater og steg i 1-2 minutter.
  7. Herefter kommes fløde i. Lad det småsimre i et par minutter.
  8. Kom den kogte pasta i saucen sammen med lidt pastavand. Lad det nu simre, så saucen tykner. Juster med pastavand.
  9. Smag godt til med citronsaft, salt og peber.
  10. Hak persille fint og vend det meste i pastaen.
  11. Anret pasta i en dyb tallerken toppet med en god mængde rejer, frisk persille og lidt citronsaft.

Opskrift på cremet pastaret med tigerrejer og tomat

Lige i tide til weekenden og det gode vejr får du her opskriften på en cremet pastaret med tigerrejer og tomat. En smagfuld og lækker omgang pasta med store tigerrejer, masser af hvidløg, fløde og cherrytomater. Det er altså altid en stensikker kombination. Server din pastaret med noget godt brød til og evt. en god hvidvin, så er weekendmenuen altså reddet. Vi er vilde med pastaretter med rejer i. Det er ofte noget ala det her vi får eller så er vores pastaret med rejer og fløde også altid en sikker vinder.

Det er hurtigt at lave, kræver få råvarer og smager bare helt fantastisk. Det kræver heller ikke de store færdigheder i køkkenet og vi vil altså sige, at den her opskrift nærmest er stensikker. Du får sådan en skøn pastaret med tigerrejer.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på pastaretter med rejer her

Pastaret med tigerrejer og tomat

Tigerrejer med pasta

En af de bedste måder at servere tigerrejer på, er altså sammen med en god omgang pasta. Her har vi brugt linguine-pasta, men du kan også bruge almindelig spaghetti eller fettuccine. De typer af pasta passer godt sammen med tigerrejer og generelt skaldyr. Og som sagt, så kan du også sagtens bytte tigerrejer ud med almindelige rejer eller andre typer af rejer. Vannamei-rejer vil også være gode hertil.

Af cherrytomater brugte vi nogle søde cherrytomater i forskellige farver, som giver masser af smag og sødme til retten. Prikken over i’et er den friske persille. Vi har lige sat masser af frisk persille i vores køkkenhave og vi glæder os til at kunne plukke masser af hjemmedyrket af slagsen henover sommeren. Så kan der altså laves masser af pastaretter som denne. Det glæder vi os sådan til.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar