Hel kylling i stegepose med varm bulgursalat Hel kylling i stegepose med varm bulgursalat Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 5 minutter Tilberedelsestid 1 time og 15 minutter Samlet tid 1 time og 20 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på en hel kylling i stegepose med varm bulgursalat. En hel marineret kylling i ovn kan nydes både som hverdagsmad eller weekendmad. Den her hele kylling fra De Danske Familiegårde er marineret i lime og rosmarin og den sættes direkte i ovnen i indpakningen. Ingrediensliste 1 stk. hel kylling 200 g. bulgur 60 g. squash 2 fed hvidløg 1 stk. rødløg 0,5 stk. rød peberfrugt 0,5 stk. gul peberfrugt Persilledressing 1 bundt frisk persille 1 fed hvidløg 1,5 dl. raps- eller solsikkeolie salt Fremgangsmåde Gårdkyllingen i stegepose fra De Danske Familiegårde er færdigkrydret i stegepose klar til at sætte i ovnen. Hele emballagen sættes direkte i en forvarmet ovn på 200 grader alm. ovn i ca. 75 minutter. I mens kyllingen passer sig selv, så skal grøntsagerne gøres klar. Skær grøntsagerne i grove stykker og strimler. Kom dem i et ildfast fad og vend dem med lidt olie, salt og peber. Kog bulgur efter pakkens anvisning. En halv time før kyllingen er færdig stilles det ildfaste fad med grøntsager ind i ovnen. Lad grøntsagerne bage i 30 minutter. Nu skal din persilleolie laves. Blend frisk persille, olie, salt og hvidløg til en grøn olie. Når kyllingen er færdig klippes posen op og den er klar til servering. Den kogte bulgur vendes sammen med de bagte grøntsager og persilledressingen. Bedøm denne ret Lås skærm Reklame: Opskriften er lavet i samarbejde med De Danske Familiegårde Opskrift på hel kylling i stegepose med varm bulgursalat I samarbejde med De Danske Familiegårde har vi i denne omgang lavet en lækker hel kylling i stegepose med varm bulgursalat. Hvis du er til nem aftensmad, som passer sig selv, så er denne ret lige noget for dig! Kyllingen er renset og marineret med rosmarin og lime, hvilket giver en dejlig krydret og frisk smag. Desuden kommer den i en bakke, der er lavet af genanvendeligt plastmateriale, hvor du efter stegningen kan bruge den gode fond i bakken til sauce eller andet. Kyllingens tilberedning i stegepose sikrer virkelig en saftig kylling og det er vi helt vilde med. Der er ikke noget værre end en tør kylling. Samtidig med at kyllingen tilberedes, så bages grøntsagerne til bulgursalaten også. Har du prøvet at bage grøntsagerne til en salat før inden de vendes med bulgur? Det løfter altså lige din bulgursalat til næste niveau. Og det smarte er jo, at grøntsagerne blot bages samtidig med kyllingen. Når grøntsagerne er bagt, så vendes de med kogt bulgur og persilleolie. LÆS OGSÅ: Marineret kyllingelår med tomatsauce Hel kylling med grøntsager Det bliver ikke nemmere, da hele posen med kylling bare skal sættes i ovnen og passer sig selv. Derudover så er vi også kæmpe fans af, at den allerede er marineret og klargjort. Så slipper man for selv at skulle i gang med at marinere den. Derfor passer den her hele kylling altså bare perfekt ind i en travl hverdag. Selvom man har en travl hverdag, så behøves man nemlig slet ikke at gå på kompromis med en god omgang aftensmad. De Danske Familiegårde har også fokus på dyrevelfærd, hvor kyllingerne vokser langsomt i deres eget tempo. Når man nu skal have kylling, så er det også fedt at det bliver gjort på den rigtige måde, hvis du spørger os. Nem hverdagsmad med kylling Generelt så kan der laves så mange nemme hverdagsretter med kylling. Normalvis forbinder du måske ikke en hel kylling med nem hverdagsmad, men når den kommer i den her smarte indpakning, så er det virkelig nemt. Man skal ikke engang pakke kyllingen ud eller på nogen måde gøre noget ved den. Den sættes simpelthen bare ind i ovnen direkte fra indkøb. Det er altså nem hverdagsmad, som man kan forholde sig til. Hvis du ikke er så meget til bulgursalat, så kan du også sagtens lave noget andet tilbehør. Det kunne være nogle bagte kartofler, en grøn salat eller hvad du ellers lige tænker. Selvom vi har lagt meget vægt på, at den her kylling er perfekt til hverdagen, så kan den også sagtens serveres i weekenden eller for gæster. Så ville vi blot lave noget tilbehør, som er lidt mere ekstravagant. Det kunne være hjemmelavede flødekartofler og en lækker tomatsalat med mozzarella. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.