Grøn salat med varmrøget laks

Grøn salat med varmrøget laks
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedningstid

5 minutter

Samlet tid

20 minutter

Beskrivelse

Opskrift på en lækker grøn salat med varmrøget laks, spidskål, sukkerærter og en hjemmelavet dressing. En måltidssalat med laks.

Ingrediensliste

  • Dressing

  • 3 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. akaciehonning
  • 2 spsk. sojasauce
  • 0,5 stk. lime
  • 2 cm. frisk ingefær
  • Salat

  • 200 g. spidskål
  • 125 g. sukkerærter
  • 1 bundt forårsløg
  • 0,5 stk. agurk
  • 0,25 bundt frisk koriander
  • 50 g. saltmandler
  • 200 g. varmrøget laks
Læg i kurven til
I samarbejde med Nemlig.com

Fremgangsmåde

  1. Skyl og rengør grøntsager. Snit spidskål og sukkerærter fint.
  2. Halver agurk på langs og skær i tynde skiver.
  3. Snit det grønne af forårsløgene fint.
  4. Hak koriander.
  5. Alle grøntsager kommes i en stor skål.
  6. Hak saltmandler groft. Kom halvdelen i skålen.
  7. Bland dressing i en skål. Kom olivenolie, sojasauce, akaciehonning, limesaft og revet ingefær i og pisk godt sammen. Dressingen skal først hældes over salaten lige inden den serveres.
  8. Vend dressing og salat godt rundt.
  9. Anret på en tallerken med en god portion salat, grove stykker af varmrøget laks og hakkede saltmandler.

Opskrift på grøn salat med varmrøget laks

Her får du opskriften på en lækker grøn salat med varmrøget laks. En frisk og velsmagende ret, der kombinerer en sprød salat med den karakteristiske smag af varmrøget laks. Salaten er perfekt som en let frokost, en sund aftensmad eller som en del af et større buffetbord. Kombinationen af den sprøde grønne salat og saftige laks giver et nærende måltid med masser af smag og tekstur. Den varmrøgede laks tilfører en mild røget smag, som passer perfekt sammen med friske salatingredienser og en let dressing.

Denne salat er blevet en favorit, fordi den både er sund, mættende og nem at tilberede. Den er hurtig at lave. Kan spises til både hverdag og weekend. Vi har også haft anrettet den på et stort fad og haft med til sommerfest med fælles buffet. Vi elsker kombinationen af spidskål og sukkerærter, som udgør en sprød bund på salaten, så den ikke bliver kedelig.

Vi har toppet med varmrøget laks, men det kunne også være stegt eller bagt laks. Og er man ikke til laks, så smager den også skønt med kylling, hjemmelavet tunsalat, falafler eller lignende. Mulighederne er mange.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på måltidssalater her

Grøn salat med varmrøget laks

Sund salat med laks og grønne grøntsager

Varmrøget laks er en fremragende kilde til protein og sunde fedtsyrer. Sammen med grønne grøntsager får du en næringsrig salat, der både mætter og bidrager med vitaminer og mineraler. Salaten er derfor et oplagt valg for dem, der ønsker et sundt måltid uden at gå på kompromis med smagen.

Perfekt til frokost, aftensmad og buffet

Grøn salat med varmrøget laks er en alsidig ret, der passer til mange anledninger. Den fungerer både som et let hovedmåltid og som tilbehør til større middage. Med sin kombination af sprøde grøntsager og smagfuld laks er den et sikkert valg til både hverdag og fest.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar