Bananis

Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

2 minuter

Tilberedelsestid

5 minutter

Samlet tid

7 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på bananis lavet på kun 3 ingredienser. Nicecream med banan er en slags sundere softice, som kan laves hurtigt.

Ingrediensliste

  • Nicecream

  • 5 stk. frossen banan
  • 1 dl. mælk
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • Andet

  • chokoladesauce
  • mandler

Fremgangsmåde

  1. Hvis dine bananer er hele, så skær dem i mindre stykker.
  2. Kom de frosne bananer op i en blender sammen med vaniljesukker og lidt af mælken (gem evt. noget af mælken, så kan du nemmere justere til med hvor flydende den skal være.
  3. Lad det gerne stå 2 minutter, inden du blender det sammen, så bananerne får lov til at tø lidt op.
  4. Blend det hele sammen. Juster evt. til med mere mælk.
  5. Blend til du har en cremet og lækker bananis.
  6. Kom bananisen op i glas. Top evt. med chokoladesauce, hakkede mandler eller andet topping. Den kan også serveres uden topping.
  7. Nyd med det samme.
Bedøm denne ret

Opskrift på bananis

Nem og cremet bananis på kun 3 ingredienser! Ja, du hørte rigtigt. Det er nemlig muligt at lave en virkelig god og sundere dessert eller snack, og så endda på kun få minutter. Det kræver blot, at du har nogle frosne bananer og en god blender til at blende det hele sammen i. Vi har i samarbejde med KitchenOne brugt en Kitchenaid Artisan k400 blender. Lige nu kører KitchenOne en kampagne, hvor du med i købet får en gratis citruspresser indtil d. 7/8-2022. Det er en rigtig god blender, hvis du bruger en blender på ugentlig basis. Måske du godt kan lide en morgensmoothie eller gerne vil gøre din suppe ekstra cremet. Så er en god blender altså et must-have! Vi må også lige slå et slag for, at det altså virkelig kan betale sig at købe en blender af højere kvalitet. Vi har før forsøgt os med diverse billige blendere og vi må bare erkende, at de desværre ikke blender ret godt og ofte også går i stykker hurtigt.

Derfor er det en god investering at kaste lidt flere penge efter en god blender, da det i sidste ende vil kunne betale sig. Den her fra KitchenAid er både god og så ser den også flot ud at have stående i køkkenet.

LÆS OGSÅ: Klik her og find flere opskrifter på sunde desserter

Bananis

Nicecream med banan

Man kan også kalde den her is for Nicecream. Nicecream består primært af frosne bananer, som blendes. Når bananerne blendes, så får du en cremet og lækker is, som er naturligt sød. Det er derfor også vigtigt, at når du fryser bananerne ned, så skal de være godt modne. Jo mere modne de er, jo sødere bliver din is. Og jo kraftigere banansmag får du også. Hvis du ikke vil have en alt for kraftig banansmag, så ville vi fryse dem ned, når de begynder at få et par enkelte brune pletter på sig.

Det her er en god grundopskrift på Nicecream eller bananis. Vi har toppet med lidt chokoladesauce og hakkede mandler. Du kan også tilføje hakket chokolade, Smarties eller frisk frugt, alt efter hvad du er til. Prøv også at tilføje lidt frosne jordbær, hindbær eller noget rå kakaopulver for at få en anden smag. Vi tilføjer også vaniljesukker, men det kan også sagtens udelades.

Bananis

Sundere bananis

Det her er hvad vi kalder for en sundere is. Den er lavet uden fløde og sukker og er i stedet lavet på bananer. Det er et godt alternativ til almindelig is og så kan det jo bikses sammen på ganske kort tid. Så et godt tip er altid at have frosne bananer i fryseren, så kan du nemlig altid lave sådan en omgang her. Det bliver sådan en omgang sundere softice, som er perfekt at nyde som en sundere snack eller dessert. I disse dage, hvor sommersolen virkelig er over os, så er det genialt med sådan en omgang bananis her. Den køler en ned og kan samtidig nydes med god samvittighed.

Nicecream med banan

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar