Nougatine Nougatine Opskrift til 12345678910 portion Opskrift til 1 portion Forberedelsestid 0 minutter Tilberedelsestid 15 minutter Samlet tid 15 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på hjemmelavet nougatine, som laves på kun 2 ingredienser. Nemlig sukker og hasselnødder. Brug til desserter og kager. Ingrediensliste 1 dl. sukker 1 dl. hasselnødder Fremgangsmåde Sukker smeltes på en pande ved lav/middel varme. Når sukkeret er smeltet, så tilsættes nødderne. Vend nødderne godt rundt, så de bliver dækket af sukkerkaramellen. Når nødderne er dækket, så hældes hele massen over på en bageplade beklædt med bagepapir. Spred det ud og lad det køle helt af. Bræk det herefter i mindre stykker. Kom det i en foodprocessor eller minihakker og blend det til en groft rasp, som du kan bruge til desserter, kager osv. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på nougatine Nougatine er sprødt knas, som er genialt at bruge som tilbehør eller pynt til desserter, kager og bare søde sager generelt. Det er samtidig virkelig nemt at lave og så kan det virkelig løfte dine desserter. Vi bruger det ofte, hvis vi skal anrette en dessert på en tallerken. Så kan man lige fordele lidt af det på bunden og evt. toppe med en kugle vaniljeis ovenpå. Nougatine er slet ikke svært at lave selv. Det bliver nemlig lavet på kun 2 ingredienser, som er sukker og hasselnødder. Sukkeret smeltes på en pande, så det bliver karamelliseret. Herefter tilsættes nødder og det hele vendes godt rundt. Så kommes det over på en bradepande med bagepapir og så skal det ellers bare køle af. Så hakkes det groft eller kommes i en foodprocessor og blendes til den ønskede konsistens. LÆS OGSÅ: Klik her og find flere ideer til pynt til søde sager Hasselnøddeknas opskrift Det er en slags hasselnøddeknas. En slags krokant, som bare smager så godt. Som sagt, så bruger vi det ofte som pynt. Det kan også bruges i mellem lagene på en lagkage eller en cheesecake. Det er sådan en lille ting, som bare virkelig kan løfte dine kager og desserter til nye højder. De bruger det ofte i Masterchef og på finere restauranter. Så selvom “nougatine” lyder ret fancy, så er det slet ikke svært at lave selv. Det kan samtidig opbevares i en lufttæt beholder og så kan det holde sig meget længe. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.