Abemad Abemad Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 20 minutterTilberedningstid 10 minutterSamlet tid 30 minutter Del Pin Print BeskrivelseDen bedste opskrift på hjemmelavet Abemad. En frugtsalat med råcreme lavet på æggeblommer, sukker og flødeskum.IngredienslisteFrugt 1200 g. blandet frugt 100 g. mørk chokoladeRåcreme 2 stk. æggeblomme 4 spsk. flormelis 1 tsk. vaniljesukker 2,5 dl. piskeflødeLæg i kurven til - + Læg i kurv hos Nemlig.com Lægger i kurv... I samarbejde med Nemlig.comFremgangsmådePisk flormelis, vaniljesukker og pasteuriserede æggeblommer luftigt med en elpisker.I en anden skål piskes piskefløde til en blød flødeskum. Herefter vendes æggemassen i fløden (du må endelig ikke piske).Skyl frugt og skær ud i mundrette stykker.Bland frugten sammen i en skål.Hak chokolade i små stykker.Server frugtsalaten enten med frugten og råcremen seperat, eller ved at hælde frugten over i råcremen. Server med hakket chokolade til.Lås skærmOpskrift på abemadAbemad er en nem og lækker dessert, som er lynhurtig at lave. Den består af en frugtsalat, hvor man serverer hjemmelavet råcreme og hakket chokolade til. Man kan servere det hver for sig eller man kan blande det hele sammen. Det er en dessert, hvor du kan bruge præcis de frugter, som du lige har eller som du bedst kan lide. Det er derfor en populær dessert, som de fleste godt kan lide. Både børn og voksne.I den her omgang abemad har vi brugt jordbær, bananer, æbler, vindruer, kiwi, mango og blåbær. Men som sagt, så kan man bruge præcis de frugter, som man bedst kan lide. Vi er også selv vokset op med, at der ofte blev brugt frugter fra dåse. Det var især ananas eller fersken fra dåse. Det kan man også sagtens. Det hele handler primært om råcremen, som består af æggeblommer, som piskes luftige med enten flormelis eller sukker samt vanilje. Herefter vendes æggesnapsen med flødeskum.LÆS OGSÅ: Nemme desserter med frugt Abemad med råcremeHvis du leder efter en nem opskrift på abemad med råcreme, så får du altså opskriften her. Frugtsalat med råcreme, som laves på æggesnaps og flødeskum, som vendes sammen. Abemaden toppes også med en generøs mængde hakket eller revet chokolade. Vi bruger mørk chokolade, men det kan også sagtens være mælkechokolade eller Daim, hvis man er mere til det.Variationer af abemadMan kan lave mange variationer af abemad. Man kan lave en mere tropisk variant, hvor der bruges eksotiske frugter som mango, ananas, papaya og lignende eller man kan lave en, hvor der er mange bær i som hindbær, jordbær, blåbær og brombær. Så bliver det mere en bærsalat. Man kan også bruge nogle lidt mere klassiske frugter som æbler, pærer, bananer og vindruer, som heller ikke er så dyre. Det er en dessert, som nemt kan varieres, også alt efter hvor dyr den skal være, da de eksotiske frugter og bær ofte er lidt dyrere i indkøb.Abemad kan serveres portionsanrettet i små glas eller man kan klargøre alt frugten i en stor skål og servere creme og chokolade ved siden af, så man selv kan øse op. Det er en smagssag og afhænger også af hvad anledningen er.LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på hurtige desserter her Hvilke frugter kan jeg bruge?Vores favoritter er bananer, æbler, pærer, vindruer, jordbær, mango, melon, blåbær, hindbær, brombær, kiwi og ferskner. Man kan i princippet bruge alle slags frugter. Så vælg dem du bedst kan lide. Vær dog opmærksom på, at bananerne hurtigt bliver brune, hvis abemaden skal stå lidt.Kan råcremen laves dagen før?Nej, det anbefaler vi desværre ikke. Den vil skille, når den står for lang tid. Man kan lave råcremen cirka en times tid før, så får man altså det bedste resultat. Det er heldigvis hurtigt at lave råcreme, da den består af få ingredienser.Kan jeg bruge andet chokolade end mørk chokolade?Ja, man kan også bruge mælkechokolade eller hvid chokolade. Eller en kombination af flere slags. Vi har også hørt, at flere putter hakket Daim chokolade på. Det lyder altså også godt. Vores favorit er nok den mørke chokolade, da den giver et godt modspil til den søde råcreme og fordi den ikke bliver alt for sød.Skal det være pasteuriserede æggeblommer?Der har ikke været salmonellarisiko forbundet med danske æg i mange år, men vil man være 100% på den sikre side, så brug pasteuriserede. Især hvis det skal serveres for ældre mennesker.Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.