Skyrvafler Skyrvafler Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 stk. Opskrift til 2 stk. Forberedelsestid 5 minutterTilberedningstid 2 minutterSamlet tid 7 minutter Del Pin Print BeskrivelseNem opskrift på skyrvafler, som kan nydes som sund og mættende morgenmad. Sunde vafler med havregryn og vaniljeskyr.Ingrediensliste 1 dl. vaniljeskyr 2 stk. æg 1 dl. havregryn 1 spsk. hvedemel lidt saltLæg i kurven til - + Læg i kurv hos Nemlig.com Lægger i kurv... I samarbejde med Nemlig.comFremgangsmådeBlend vaniljeskyr, æg, havregryn og lidt salt sammen med en stavblender.Rør hvedemel i.Varm vaffeljern op og smør med lidt fedtstof. Kom lige under 1 dl. dej i vaffeljernet. Bag til gyldne.Top med lidt marmelade, frugt eller mere skyr.Lås skærmOpskrift på skyrvaflerSkyrvafler er lette at lave og kan nydes som en sund og mættende morgenmad eller som en lille dessert eller eftermiddagssnack. De er lavet på skyr, æg, havregryn og lidt hvedemel. Og så kan de toppes med lidt marmelade, mere vaniljeskyr eller bare nogle friske bær. Det er en smagssag. Du får lækre og sunde morgenmadsvafler, som mætter godt og hvor der både er godt med fibre og protein i. Så har du lidt svært ved at få nok protein fra morgenstunden, så kunne disse skyrvafler altså være et godt bud.Skyr, havregryn og æg blendes bare sammen med en stavblender og så røres der lidt hvedemel i med ske, inden vaflerne bages. Vil man have den mere krydret, så kan man også komme lidt kanel eller kardemomme i vaflen. Vi bruger bare et almindeligt vaffeljern til hjertevafler, som smøres med lidt fedtstof. Det er lynhurtigt at lave og det er noget, som både voksne og børn elsker herhjemme.LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på sund morgenmad her Vafler med havregryn og skyrMan kan sagtens lave vafler med havregryn og skyr. Det er nok ikke lige de ingredienser, som man umiddelbart forbinder med vafler. Men du får altså en mættende og lækker vaffel, som kan toppes med præcis det, som du har lyst til. Du får ikke helt samme sprødhed som i en almindelig vaffel, da der jo ikke er fedtstof i selve dejen. Men du får en mættende vaffel, som er fyldt med både protein og fibre. En god start på dagen, hvis du har svært ved at få noget nærende morgenmad ned. Kan jeg lave dejen på forhånd?Ja, det tænker vi sagtens at man kan.Kan jeg opbevare de færdige vafler?Ja, du kan lave en større portion og have dem på køl. De kan også fryses ned. De er også gode i madpakken til både børn og voksne. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.