Grillet ananas med is og karamelsauce Grillet ananas med is Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 6 personer Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 10 minutter Samlet tid 20 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på grillet ananas med is og karamelsauce. En dejlig og nem grillet sommerdessert, som kræver få ingredienser og som smager skønt. Ingrediensliste 1 stk. ananas 50 g. smør 50 g. brun farin 1 tsk. vaniljesukker 6 kugler vaniljeis karamelsauce frisk mynte Fremgangsmåde Skær ananas ud i både (behold gerne toppen på, da det giver dem sådan et fint look). Smelt smør, vaniljesukker og brun farin sammen i en gryde ved middel varme, så det hele smelter sammen. Kom det i en skål. Tænd grillen. Når grillen er godt varm, så lægges ananasbådene på. Grill dem 2-3 minutter på hver side. Pensl herefter sukkerblandingen på begge sider og grill dem yderligere 3-4 minutter på hver side. Anret ananasbådene på tallerkener. Kom en kugle is ved og fordel karamelsauce over. Pynt evt. med frisk mynte. Server med det samme. Bedøm denne ret Lås skærm Reklame: Opskriften er lavet i samarbejde med Weber Opskrift på grillet ananas med is og karamelsauce Her får du en rigtig sommeropskrift på grillet ananas med is og karamelsauce! En perfekt grilldessert, som ikke kræver mange ingredienser eller tid at lave. Det er blot ananas, som skæres ud i både og så pensles de med en sukkerblanding, når de grilles. Det smager så skønt og serveret med en kugle vaniljeis og karamelsauce, så har du altså alletiders sommerdessert. Vi har grillet vores ananas på den helt fantastiske Weber gasgrill. Den er fra Genesis gasgrill-serien og er den største grillinnovation længe! Grillenes låg er blevet højere, så der også er plads til rotisseri og større råvarer. Den har også en sidegrill, som kan bruges til at koge kartofler eller lave sauce på. Det er helt genialt, da man kan rykke hele madlavningen udenfor. LÆS OGSÅ: Se flere grillopskrifter her Ananas på grill Har du prøvet at lave ananas på grill før? Det smager bare så godt og især med sukkerblandingen, som de pensles med. Så karamelliserer ananassen helt, hvilket giver den dejligste smag. Køb en god vaniljeis, som du kan servere dertil og en karamelsauce eller chokoladesauce. Så er det altså en virkelig nem dessert på grill, som ikke kræver det store. Det er i hvert fald en sommerdessert, som vi ofte laver efter en grillaften. Når man alligevel har haft gang i grillen og den er varm, så er det genialt lige at lave desserten derpå også. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.