Panerede koteletter

Panerede koteletter med bulgursalat
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

20 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på sprøde panerede koteletter af svin. Server evt. din panerede kotelet med en frisk salat til.

Ingrediensliste

  • 500 g. svinekoteletter
  • 4 spsk. hvedemel
  • 100 g. pankorasp
  • 1 stk. æg
  • salt/peber
  • 0,5 dl. raps- eller solsikkeolie

Fremgangsmåde

  1. Vil du have en tyndere kotelet, så kan de bankes med en kødhammer først.
  2. Herefter skal de paneres. Kom æg i en lille skål og pisk det kort med en gaffel. Kom derefter pankorasp, salt og peber i en anden skål og hvedemel i en tredje skål. Vend først koteletterne i hvedemel, herefter i sammenpisket æg og derefter i pankorasp.
  3. Varm en pande op med rapsolie.
  4. Når olien er varm, så kommes de panerede koteletter på.
  5. Lad dem stege i ca. 3-4 minutter på hver side, så de bliver sprøde og gyldne.
  6. Tag dem fra og læg dem evt. på lidt køkkenrulle, så det overskydende fedt bliver suget.
  7. Server med det samme.
Bedøm denne ret

Opskrift på panerede koteletter

Her får du en nem opskrift på panerede koteletter, som er lavet af lækre svinekoteletter. Koteletter er, ifølge os, så undervurderet. Man kan tilberede dem på så mange forskellige måder og den her panerede udgave er hurtigt blevet en favorit hos os. Når man først har en paneret kotelet, så kan man variere tilbehøret alt efter hvad man er lige til. Man kan gå den klassiske vej og servere med en omgang bagte kartofler og evt. en god sauce til. Men man kan også lave noget mere asiatisk inspireret med en nudelsalat og en god peanutsauce. Det er sådan et alsidigt stykke kød, som bare smager hammergodt.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter med svinekoteletter her

Panerede koteletter med bulgursalat

Paneret svinekotelet

Når vi laver paneret svinekotelet, så panerer vi dem i pankorasp. Pankorasp er vores yndlings form for rasp, da det er lidt grovere end den klassiske variant, som man ofte finder i supermarkederne. Nu kan man også i nærmest alle supermarkeder finde pankorasp, så har du endnu ikke prøvet det, så kan vi kun anbefale det. Du finder det måske på den asiatiske hylde i stedet for ved tørvarerne.

Man kan dog også panere sin kotelet i andre ting. Det kunne være knuste cornflakes, tortillachips eller andet sprødt. Man kan prøve at lege med paneringen og prøve at komme krydderier i også. Men man går bare aldrig galt i byen med panerede svinekoteletter.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.

Skriv en kommentar