Klassisk jordbærtærte med creme Den bedste jordbærtærte Opskrift til 246810121416182022242628303234363840 personer Opskrift til 6 personer Forberedelsestid 45 minutter Tilberedelsestid 20 minutter Samlet tid 1 time og 5 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på hjemmelavet jordbærtærte med mazarin, chokolade, creme og masser af søde jordbær. Det er den bedste jordbærtærte. Ingrediensliste Mørdejsbund 160 g. hvedemel 45 g. flormelis 1 knivspids salt 70 g. smør 1 æg Mazarinmasse 200 g. marcipan 60 g. sukker 60 g. smør 1 stk. æg 20 g. hvedemel Vaniljecreme 2 stk. æggeblomme 20 g. majsstivelse 1,5 dl. mælk 3 tsk. vaniljesukker 40 g. sukker 1 dl. piskefløde Andet 75 g. mørk chokolade 300 g. jordbær Køb alle ingredienser på Nemlig Fremgangsmåde Først skal mørdejen laves, som er bunden i din tærte. Bland mel, flormelis og salt i en skål. Skær smør i tern og ælt det i skålen. Tilsæt æg og saml dejen. Læg mørdejen i en skål og stil den i køleskabet i 1 time eller på frost i 30 minutter. Rul nu mørdejen ud i en cirkel på cirka 28 cm i diameter (den skal passe til en tærteform på cirka 20-22 cm i diameter). Læg dejen i tærteformen og skær kanterne til. Stil den på køl. Nu skal mazarinmassen laves. Ovnen tændes på 180 grader varmluft. Marcipan og sukker røres sammen eller smuldres sammen med hænderne. Del smør i mindre stykker og tilsæt det til massen. Rør videre. Rør derefter æg i. Tilsæt til sidst hvedemel og rør det sammen til en ensartet masse. Fordel mazarinmassen ovenpå mørdejen. Bag tærten i 18-20 minutter. Imens tærten bager, så skal chokolade hakkes. Tag tærten ud af ovnen og fordel hakket chokolade på bunden. Efter et par minutter vil chokoladen være smeltet og du kan fordele den rundt på hele bunden. Lad tærte afkøle og vend den over på en tallerken. Nu skal creme laves. Pisk æggeblommer, sukker, vaniljesukker og majsstivelse godt sammen i en lille tykbundet gryde. Når massen er fri for klumper, så tilsættes mælk. Kog blandingen op ved middel varme under omrøring. Når cremen er kogt godt op og er tyknet, så tager du den af varmen og sætter den til afkøling. Læg et stykke film helt ned ovenpå cremen (så undgår du, at der danner sig “hinde” på cremen og at der dannes kondens). Når cremen er afkølet pisker du piskefløde i en skål. Pisk cremen op, så den ikke har klumper. Vend forsigtigt fløden i den kolde creme og fordel det ovenpå kagen. Skyl jordbær og del dem i halve. Læg dem på cremen. Pynt evt. til sidst med hakkede pistacienødder eller smeltet ribsgele. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på den bedste jordbærtærte Opskrift på en nem, lækker og hjemmelavet jordbærtærte med creme og marcipanbund, som du køber den hos Lagkagehuset. Jordbærtærten består af en sprød mørdejsbund med mazarinmasse, mørk chokolade, vaniljecreme og søde, danske jordbær. Den her kage er den absolut bedste sommerkage med jordbær. Jordbærtærte opskrift Det her er den bedste og nemmeste opskrift på en klassisk jordbærtærte. Hvis du derimod vil lave en jordbærtærte ala den man kan få ved bageren, som også har kransekagekant, så skal du prøve den her opskrift. Jordbærtærte med mørdej og marcipan Det her er uden tvivl verdens bedste jordbærtærte, da den består af både mørdejsbund og mazarin. Bunden bliver lavet af smør, flormelis, æg og hvedemel. Dejen bliver rullet ud og fordelt i en tærteform. Vi bruger en tærteform med løs bund, da det giver det flotteste resultat. Herefter røres mazarinmassen sammen af blandt andet smør og marcipan. Denne masse fordeles så ovenpå mørdejsbunden og bunden bages herefter. Lige så snart bunden kommer ud, så fordeles hakket chokolade ovenpå den varme bund. Det får chokoladen til at smelte og så kan man efter nogle minutter smøre chokoladen ud over hele bunden. Nem, hjemmelavet jordbærtærte Selvom den består af mange elementer, så er der altså intet som slår en hjemmelavet tærte. Og på trods af de mange elementer, så er den stadig nem at lave. Kan man bruge andet creme Hvis du ikke har tiden til at lave hjemmelavet vaniljecreme, fordi det kræver at den får tid til at køle af, så kan du sagtens bruge vaniljecreme i brev der piskes med mælk. Vi vil anbefale, at du pisker et halvt brev creme med 1,5 dl. mælk og derefter blander det sammen med 1 dl. pisket fløde. Du kan også tilføje lidt ekstra vaniljesukker, hvis du foretrækker det. Kan jordbærtærten forberedes i forvejen? Står du og skal have gæster eller skal du lave en masse af disse jordbærtærter og derfor gerne vil være godt forberedt, så læs med her. Tærten kan nemlig sagtens laves langtid før den skal bruges. Vi laver sommetider 3-4 mørdejstærter med mazarinbund og pakker dem godt ned, når de er afkølet og lægger dem i fryseren. Så er de nemme at tage op af fryseren og pynte med chokolade, creme og jordbær, når de skal bruges. Mørdejen forholder sig frisk og sprød selvom de fryses ned. Så tager det ikke mange splitsekunder at forkæle gæsterne med en frisk jordbærtærte. Læs også vores opskrift på jordbærtærte med mazarinkagebund. Hjemmelavet jordbærtærte Der er intet som en hjemmelavet jordbærtærte. Især når man kan få søde, danske jordbær. Det er den absolut bedste sommerdessert og sommerkage, hvis du spørger os. Kombinationen af mørdej, marcipanfyld, chokolade, creme, fløde og jordbær er den absolut bedste kombination. Og så er der altså bare noget over at kunne lave en hjemmelavet jordbærtærte. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Hej!:) Jeg er ved at forsøge mig med jordbærtærten – har bunden i ovnen nu. Skal først bruge tærten lørdag eftermiddag – hvor lang tid før, skal jeg tage tærten op sf fryseren før den skal pyntes?:) og skal den varmes igen lørdag, eller blot pyntes?:) Svar
Hejsa! Så ville jeg tage den op lørdag morgen og lade den stå ude ved stuetemperatur og så pynte den 1-2 timer før eller lige inden den skal serveres 🙂 Du skal ikke varme den igen. Den skal blot pyntes. Kh Svar
Hejsa Jeg vil gerne lave den i en bradepande, men er i tvivl om målene. Hvad er jeres anbefaling? 🙂 Svar
Hej 🙂 Jeg sidder og er ved at finde opskrifter på jordbærtærte og er faldet over jeres. I forbager ikke mørdejen, som man gør i mange andre opskrifter? Bliver mørdejen stadigvæk sprød, selvom den bages med mazarinmassen fra start? Sara Svar
Hej Sara, Ja, mørdejen bliver stadigvæk sprød. Men du kan sagtens forbage den 10 minutter, hvis du ønsker det 🙂 Kh Svar
Hej. Der sker vel ikke noget ved at lade vaniljecremen stå på køl natten over? Skal have tærten med på job, men synes fløden skal være “frisk” pisket inden servering 🙂 Kh Trine Svar
Hej Trine, Nej du kan sagtens lade cremen stå på køl natten over 🙂 Sørg blot for at filme godt og læg evt. filmen helt ned på cremen, så undgår du, at den danner hinde 🙂 Kh Svar
Hej I skriver længere oppe i kommentarene at man skal lave til 24 personer hvis det er en bradepande. Også bliver jeg bare lige i tvilv, kan man godt lave den i en alm bradepande fra ovnen med højekanter? Og skal man være opmærksom på noget når man laver den i en bradepande? God dag Svar
Hej Cecilie, Du kan godt lave den i en bradepande ja 🙂 Der er ikke noget du som sådan skal være opmærksom på. Kh Svar
Hej! Kan jeg godt lave bunden i aften, stille den i køleskab og servere i morgen? Bliver den blødere/dårligere af det, eller er det samme gode oplevelse 😉 Vh Sara Svar
Hejsa 🙂 Er det muligt at få tærten op ad et ovnfast fad, hvis man bruger det, eller er det bedre bare at lade tærten være deri og så skære ned i? Svar
Hej Emilie, Du burde sagtens kunne få den op af et ovnfast fad, men ellers kan I også sagtens skære i den imens den er i fadet 🙂 Kh Svar
Hej! Nu er vi nogle stykker som ikke bryder sig om mazarin/marcipan ?. Kunne der eventuelt laves noget andet i stedet for, eller vil det forringe jeres lækre tærte? ? Svar
Hej Pia, Så skulle du evt. bare lave en vaniljekagebund? Og så stadig overtrække den med chokolade, putte creme osv. på 🙂 KH Svar
Dejlig let opskrift, men overvejer hvordan cremen vil reagere når jeg smører den på. Synes den er lidt tynd i konsistens! Hvad med lidt husblas? Svar
Hej Karen Marie, Fik du kogt cremen ordentligt op? Den skal nemlig være ret tyk, så cremen netop ikke bliver tynd, når den blandes med pisket fløde:-) Kh Svar
Hej Jeg har prøver opskriften, men savnede mere marcipan smag. Kan man bruge mere marcipan end de 200 g. eller hvad tænker i? Kan det være en dårlig marcipan jeg bruger? Vh Svar
Hej Simone, Vi synes den har en god marcipansmag. Vi bruger altid Odense. Ved ikke om det gør nogen forskel, men prøv da at tilsætte lidt mere marcipan ja. Det er jo altid en smagssag. Kh Svar
Hej med jer. Tænker at lave den lækre jordbærtærte til familien i pinsen, men jeg er i tvivl om jeg skal bage to til 6 personer, eller om jeg bare kan doble opskriften op og bruge en firkantet tærteform (32X22) måske den bliver for lille? Og hvordan er det med bagetiden? Kh. Camilla Svar
Hej, Du kan sagtens lave dobbelt portion i en 32 x 22. Bagetiden skulle gerne være ca. den samme, måske et par minutter længere, så hold øje undervejs 🙂 KH Svar
Hej Vil det kunne lade sig gøre at klargøre mørdejen med marcipanen i og så opbevare det i køleskabet og først bage den i morgen? 🙂 Svar
Hej 🙂 hvis jeg fryser bundene ned, skal jeg så gøre det med eller uden chokolade på? Og hvad betyder en tærteform med løs bund? 😅 Svar
Hej Laura, Vi plejer at fryse ned med chokolade på, da det bare gør det hele nemmere. Du kan også bruge et almindeligt tærtefad. Men med løs bund, så er den bare super nem at få ud. Du kan evt. google det 🙂 Kh Svar
Når jeg putter ribsgelé på bliver den grim, synes jeg. Er der en måde man kan putte det på, så det ikke ser så mærkeligt ud Svar
Hej 🙂 Tak for en dejlig opskrift. Hvis jeg skal bruge den omkring kl. 12-13 tiden og den er frossen, bør jeg så tø den op aftenen inden eller om morgenen? ☺️ Svar
Ville lige høre om mørdejen ikke skal være forbagt, fær mazarin dejen kommer over? På forhånd tak Svar
Hejsa. Jeg vil bare spørge om 2 bradepander på 41,5×43,5cm er nok til ca 80 mennesker, eller skal der flere til. Jeg har rund fødselsdag og har lovet kollegaerne kage og opskriften lyder jo dejlig 😋 Mvh. Hanne Svar
Hej Hanne, Vi vil sige, at en bradepande passer til 20-25 mennesker. Men det er altid svært – vi vil hellere lave for meget end for lidt. Derfor ville vi gå med 3-4 bradepander 🙂 Kh Svar
Hej Jeg har prøvet jordbærtærten, men bunden blev meget tør og hård (mørdejen). Jeg har fulgt opskriften helt nøje, hvad jeg har mon gjort forkert? Svar
Hej, Måske du har brugt et meget lille æg? Og æltede du dejen i hånden eller på maskine? Nogle gange skal man lige ælte den med hænderne, så varmen fra hænderne varmer smørret op, så du får en samlet dej. Vi har aldrig oplevet, at den er blevet tør og hård. Tværtimod, så synes vi altid den er blød 🙂 Kh Svar
Kan budene også bages dagen i forvejen og blot opbevares i køleskabet til dagen efter hvor den skal bruges ? Svar
Hej Lene, Ja, vi har dog blot opbevaret dem godt pakket ned og så bare ved stuetemperatur. Så bevarer selve mørdejen også sin sprødhed 🙂 Kh Svar
Jeg skal lave jordbærtærten til en fødselsdag og skal derfor lave dobbelt portion. Hvad skal diameteren på tærteformen så være? Og hvor længe skal den så have inde i ovnen? Svar
Hej, Ift. en anden kommentar, som spurgte om man kunne lave bunden dagen før, hvor I skriver I pakket den godt ned og ved stuetemperatur. Hvad er “pakket godt ned”?🙈 Kh Svar
Hej, I en stor pose med en klemme for enden eller pakket godt ind i husholdningsfilm (efter den er kølet af). 🙂 Kh Svar
Hej, I en stor pose med en klemme for enden eller pakket godt ind i husholdningsfilm (efter den er kølet af). 🙂 Kh Svar
Hej jeg vil prøve at lave tærten til min søns fødselsdag på lørdag og vil gerne lave så meget jeg kan I forvejen. Hvordan forholder jeg mig bedst i forhold til at få ser bedste resultat lørdag men samtidig forberede mest muligt? Kan man lave alt inden og blot samle den på dagen eller kan man lave hele kagen dagen før eller hvad anbefaler i? 🤗 Svar
Hej May, Du kan lave hele bunden (med chokolade) og så fryse den ned. Når det er noget med mazarin og kransekage, så bliver det faktisk kun bedre af at blive frosset og taget op igen. Tag bunden op 2-3 timer før 🙂 Og så ville vi blot lave cremen klar, så den blot skal vendes med pisket fløde på dagen og så pyntes. Håber I får en dejlig dag! Kh Svar
Hej. Jeg har nu lavet denne tærte flere gange, men støder ind i samme problem hver gang: jordbærrene glider af! Og så bliver tærte desværre ret grim selvom den stadig smager skønt. Skal jeg måske skrue ned for mængden af vaniljecreme eller kender du et godt trick? Svar
Smager den bedst, når man laver kagen dagen før? Eller er den ligeså lækker på selve dagen? 🙂 Jeg har kun 170g marcipan. Ødelægger det noget, at den mangler de 30g? 🙂 Svar
Hej 🙂 Jeg skal bage en bradepande af jeres lækre jordbærtærte. Jeg vil bare høre om der er noget man skal vide ifht bagertiden, nu hvor man ganger op med 4? Svar
Hej Sara, Vi har faktisk lavet en komplet opskrift på bradepande-jordbærkagen. Den finder du her: https://mummum.dk/bradepande-jordbaerkage/ Kh Svar
Hej med jer Jeg har lige bagt bunden og lagt chokolade på – jeg skal bruge kagen i morgen aften. Jeg er i tvivl om jeg skal fryse den ned til i morgen, eller pakke den godt ned? Hvad kan I anbefale? Svar
Hej Tanja, Undskyld det sene svar. Vi ville nok bare fryse den ned med det samme og så tage den op her til eftermiddag 🙂 Kh Svar
Hej, jeg skal lave to jordbær kager,men har kun en tærte form på 26X26, og jeg skal lave til ca 12 personer, hvordan skal målene så være? Svar
Hej, Det kan du godt. Ville bare opbevare bunden ved stuetemperatur, pakket godt nok, hvis det bare er til dagen efter. Ellers ville jeg fryse dem ned 🙂 Kh Svar
Hej Jeg ville lige høre jer ad når jeg laver kagen så cremen når den kommer på den er ikke flydende men den er tynd, så jeg kan ikke komme alt cremen på fordi så flyder det ud over. Men når jeg kommer den i køleskab til dagen efter så er den fast men det nytter jo ikke når der er så lidt cream på? Hvad kan jeg gøre ? Skal nemlig lave en næste lørdag så vil lave den helt perfekt 😊jeres på billedet ser nemlig helt fast ud og sådan flødeskum agtig Svar
Hej Cille, Får du kogt cremen godt op, så den tykner? Og hvor lang tid lader du den køle af efterfølgende? Den skal have lov til at blive helt kold, så gerne et par timer på køl. Herefter piskes den op med piskeris eller håndmikser inden flødeskum vendes i. Vi oplever ikke, at den er tynd. Tværtimod <3 Kh Svar
Hej 🙂 Ville du sige at det er best at bage den dagen før eller lave den dagen før, opbevare den i køleskabet og bage den dagen på? Svar
Hejsa. Smør du tærtefadet med noget, for at undgå at den sidder fast på kanterne? Hvilket tærtefad bruger du? Har du evt. Et link? Svar
Hej, Nej det gør vi ikke og vi bruger et almindeligt tærtefad. Har du problemer med, at den sidder fast, så brug gerne sådan en med en løs bund 🙂 Kh Svar
Hej Nanna, Man kan sagtens fryse den ned med chokolade på. Vær dog opmærksom på, at chokoladen kan få sådan et hvidt skjold på sig, når den tøes op igen. Men den dækkes jo alligevel med creme og det kan ikke smages 🙂 Kh Svar