Tilmeld nyhedsbrev

Acaibowl – Opskrift på smoothiebowl

Acaibowl – Opskrift på smoothiebowl

Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

20 minutter

Beskrivelse

Opskrift på en lækker og nem smoothiebowl også kaldt acaibowl med banan og acai. Det er lækkert som sund morgenmad, frokost eller dessert. Top med friske bær og en sprød müsli, så er det nærmest som sommer i en skål.

Ingrediensliste

  • 2 bananer
  • 150 g. frosne jordbær
  • 100 g. frosne brombær
  • 3 tsk. acaipulver
  • 1/2 dl. mælk

Topping

  • 30 g. müsli
  • 50 g. jordbær
  • 1 æble
  • 1/2 banan

Fremgangsmåde

  1. Del bananer og frys dem. Frosne bananer og bær puttes i en stor skål og herefter tilsættes acaipulver og væske. Lad det stå og tø op i cirka 5-10 min, inden du begynder at blende. Det gør det hele lidt nemmere.
  2. Til at starte med vil det se meget mystisk ud, men lige så snart du får blendet bananerne ordentligt ud og alle tingene langsomt tør en smule op, så får du til sidst en ensartet tyk is-lignende masse!
  3. Server din tykke acaismoothie med en isske og top med alle dine favorit toppings.

Bedøm denne ret

Opskrift på den lækreste smoothiebowl, som er tyk og cremet, så den kan spises med ske. Den er lavet med banan og acaipulver blandt andet, men man kan sagtens udelade acai. Det er en lækker og sund morgenmad, frokost eller snack.

Om sommeren, når der er rigtig varmt, så får vi en smoothiebowl hver eneste dag. Enten til morgenmad, frokost eller som sund dessert. Det er så lækkert, hvis man lige topper den med lidt frisk frugt og granola. Det er sommer i en skål.

Det er dog vigtigt, når man laver smoothiebowls, at man har en blender, da de ikke kan laves uden. Vi vil faktisk anbefale en stavblender til det, da det giver bedre resultater end en almindelig blender. Med en stavblender har man også mulighed for at lave den rigtig tyk. Vi har en fra Braun, som vi er rigtig glade for.

Kommentarer

    1. Hej

      Skønt at høre! Men ved, at der er flere apps, hvor man kan indtaste ingredienserne og så udregne næringsindholdet 🙂

      Knus

Skriv en kommentar