Iskaffe

Iskaffe
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

2 minutter

Tilberedelsestid

0 minutter

Samlet tid

2 minutter

Beskrivelse

Vores bedste opskrift på hjemmelavet iskaffe, som kan laves på nescafe eller et espressoshot. Top den med isterninger og masser af sirup.

Ingrediensliste

  • 2 stk. espressoshot
  • 2 håndfulde isterninger
  • 4 tsk. vaniljesirup
  • 4 dl. mælk

Fremgangsmåde

  1. Bryg to espressoshots. Du kan også blot bruge almindelig stærk kaffe eller pulverkaffe.
  2. Fyld to glas med isterninger.
  3. Fordel espressoshots i de to glas.
  4. Hæld mælk i hvert glas og top med vaniljesirup. Du kan også bruge almindelig lys eller mørk sirup. Du kan også bruge brun farin eller almindelig sukker.
  5. Rør rundt i glasset.
  6. Nyd med det samme!
Bedøm denne ret

Opskrift på iskaffe

Her i denne sommervarme, så er vi nødt til at bringe vores absolut bedste opskrift på iskaffe! En kølende og lækker sommerdrik, som vi aldrig bliver træt af. At den så samtidig er mega nem at lave er jo blot et kæmpe plus.

Man kan lave iskaffe på enten nescafe kaffepulver eller et espressoshot. Vi har prøvet begge dele og begge dele smager altså skønt! Den hurtige løsning er selvfølgelig at bruge kaffepulver, men skal det være rigtig godt, så anbefaler vi et espressoshot. Især hvis du har noget godt friskkværnet kaffe.

Udover kaffen, så skal der også mælk og sirup i. I forhold til mælk, så kan du bruge lige præcis den du har lyst til. Vi kan godt lide at bruge sødmælk, da du også får noget sødme fra den mælk. Ellers kan du også uden problemer bruge letmælk, skummetmælk eller minimælk. Skal den være vegansk eller plantebaseret, så kan du også bruge havremælk, sojadrik eller mandelmælk.

LÆS OGSÅ: Vegansk iskaffe

Iskaffe

Hjemmelavet iskaffe

Det er slet ikke så svært at lave sin egen hjemmelavet iskaffe. Eftersom den består af så få ingredienser, så er det altså en drik, som man sagtens selv kan lave. Det er også meget billigere at lave det selv end at købe det på cafe eller fra en kaffeshop.

Hemmeligheden bag en god iskaffe ligger også i den sirup man bruger. Du kan bruge vaniljesirup, karamelsirup og mange flere. Vores favorit er med vaniljesmag og sådan en vaniljesirup kan du også lave selv. Det finder du en opskrift på her. Ellers kan man faktisk købe vaniljesirup i større supermarkeder som Føtex, Salling, Bilka og Meny.

Iskaffe med pulverkaffe

Hvordan laver man iskaffe?

Det er rigtig simpelt at lave det. Først putter man isterninger i et glas, dernæst kaffe, mælk og til sidst en sjat sirup. Og voila, så har du altså en hjemmelavet og lækker iskaffedrik!

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar