Lækre hverdagsopskrifter

Kanelsnegle muffins

Kanelsnegle muffins
Opskrift til stk. Opskrift til 12 stk.

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

35 minutter

Beskrivelse

Opskrift på lækre og svampede kanelsnegle muffins. De lækreste små kager fyldt med kanelremonce og glasur på toppen.

Ingrediensliste

  • Kagedej

  • 2 æg
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 100 g. sukker
  • 0,5 dl. raps- eller solsikkeolie
  • 2,5 dl. mælk
  • 1 tsk. bagepulver
  • 250 g. hvedemel
  • Kanelremonce

  • 100 g. brun farin
  • 50 g. smør
  • 3 tsk. stødt kanel
  • Glasur

  • 80 g. flormelis
  • 15 g. bagekakao
  • 3 spsk. vand

Fremgangsmåde

  1. Opvarm ovnen til 180 grader alm. ovn.
  2. Pisk alle ingredienserne til kagedejen i en røremaskine eller med en elpisker.
  3. Rør ingredienserne til remoncen sammen med fingrene i en anden skål.
  4. Rør 1/2 af remoncen i kagedejen og fordel dejen i 12 muffinsforme.
  5. Fordel det resterende remonce ovenpå dine muffins.
  6. Bag dem i 20-25 minutter.
  7. Lad dem afkøle lidt.
  8. Bland ingredienserne til glasuren i en skål og smør det derefter på dine muffins.
  9. Top evt. med hasselnødder.

Bedøm denne ret

Opskrift på kanelsnegle muffins

Hvis du har lyst til at prøve en ny udgave af kanelsnegle, så kan vi anbefale de her kanelsnegle muffins! Lækre og svampede muffins, som er inspireret af den lækre snegl, som er fyldt med kanel og remonce. Den er lavet uden gær og er i stedet lavet på en simpel kagedej, hvor man så fylder kanelremonce i.

Det er den perfekte eftermiddagskage eller kage til kaffen. Det er også en kage, som du nemt kan tage med som kollegakage, klassens time kage og så kan den også laves som en del af en større kagebuffet. Det er nemlig det geniale ved muffins og cupcakes, da de jo er portionsanrettet.

LÆS OGSÅ: Svampede chokolademuffins

Kanelsnegle muffins

Muffins med kanel

Det er nogle super lækre muffins, som laves med kanel og remonce. Du kan også sagtens tilsætte lidt ekstra til dem, som eksempelvis æbler eller pærer skåret i tern. Ellers er de også gode, som de er. Det er i hvert fald et super alternativ til almindelige kanelsnegle, hvis du virkelig bare har lyst til noget med kanel og du ikke har gær. De her muffins er nemlig lavet med bagepulver, som vi stort set altid har i huset.

Udover kanelremoncen, så bliver de her muffins også toppet med brun glasur på toppen, som en ægte kanelsnegl jo helst skal. Du kan dog sagtens udelade dette, hvis du synes, at det bliver for sødt med sødt på med glasur også. De smager også rigtig godt uden!

Kanelsnegle muffins Kanelsnegle muffins

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

  1. Hvor ser de lækre ud,det skal jeg vist prøve. Men vil ikke ret gerne have mine fingre med i blandingen. hi hi. Glæder mig til at prøve opskrift og tak for at du deler de skønne opskrifter. hilsen Ulla

    1. Hej Jeanette,
      De er klart bedst, når de lige er bagt. Vi har ikke prøvet at fryse dem 🙂 Måske de vil blive lidt tørre af det.
      Kh

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag