Tilmeld nyhedsbrev

Kardemommesnurrer

Nem opskrift på kardemommesnurrer

Kardemommesnurrer

Opskrift til 30 stk.

Forberedelsestid

1 time og 30 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

2 timer

Beskrivelse

Opskrift på lækre og nemme kardemommesnurrer, som er super lette at lave selv. De smager forrygende og er toppet med kardemommesukker.

Ingrediensliste

  • 5 dl. sødmælk
  • 2 spsk. creme fraiche
  • 50 g. gær
  • 2 tsk. salt
  • 100 g. sukker
  • 2,5 tsk. stødt kardemomme
  • 1 æg
  • 950 g. hvedemel
  • 1 æg (til pensling)

Fyld

  • 250 g. smør
  • 250 g. sukker
  • 2 tsk. kardemomme

Pynt

  • 2 spsk. sukker
  • 1 tsk. kardemomme

Sukkerlage

  • 0,5 dl. vand
  • 50 g. sukker

Fremgangsmåde

Dejen

  1. Lun mælken en smule, så den bliver lillefingervarm.
  2. Opløs gær i mælken.
  3. Tilsæt creme fraiche eller et andet surmælksprodukt (kærnemælk, skyr, yogurt). Du kan også udelade dette, men vi synes det giver en ekstra saftig snurre.
  4. Tilsæt salt, sukker, æg og stødt kardemomme (du kan også knuse dine egne kardemommefrø i en morter).
  5. Tilsæt hvedemel lidt efter lidt og ælt til du har en smidig dej. Det er ikke sikkert, at du skal bruge alt melet.
  6. Sæt dejen til hævning overdækket med et viskestykke et lunt sted i 1 time.
  7. Imens dejen hæver, så røres remonce sammen. Blødt smør røres sammen med sukker og kardemomme. Sæt til side indtil det skal bruges.
  8. Du kan også blande dit kardemommesukker, imens dejen hæver. Bland blot sukker og stødt kardemomme i en skål.

Sukkerlage

  1. Kog sukker og vand i en gryde til du får en tyk sirup-agtig konsistens. Tag gryden af og sæt til side.

Efter hævning

  1. Efter hævning tages dejen ud på et bord drysset med lidt mel.
  2. Del dejen i to.
  3. Rul først den ene dej ud i en rektangel. Se evt. billeder længere nede i indlægget.
  4. Smør halvdelen af dejen (den nederste halvdel) med din remonce. Fold den anden halvdel dej over.
  5. Brug et pizzahjul til at skære strimler. Se vejledningen længere nede på siden. Sno strimlerne og rul strimlen rundt om sig selv til en snurre. Husk at putte enden under sig selv til sidst.
  6. Fortsæt sådan med den anden klump dej også.
  7.  Læg dem på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve et lunt sted i 30 minutter.
  8. Pensl dem med et sammenpisket æg.  Bag dem i ovnen i cirka 12 minutter i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft.
  9. Når de tages ud, så pensler du først med din sukkerlage og herefter drysser du kardemommesukker ovenpå. Lad dem køle af.

TIP: De kan sagtens fryses ned. Frys dem ned i fryseposer og tag op efter behov.

Bedøm denne ret

Nem opskrift på kardemommesnurrer

En super nem og lækker opskrift på hjemmelavede kardemommesnurrer med remonce og kardemommesukker på toppen. De har en skøn mild smag og så er de super nemme at lave. Måske du allerede har prøvet dig med vores kanelsnurrer og marcipansnurrer. Så er det uden tvivl disse, som skal være dit næste projekt!

Nem opskrift på kardemommesnurrer Nem opskrift på kardemommesnurrer

Opskrift på kardemommesnurrer

Det er som sagt en super nem opskrift. De består blot af en simpel gærdej, hvor der så bliver fyldt remonce i. Herefter bliver de snoet og sat på bageplade. Når de bages, så kan du ikke undgå at lidt af fyldet ryger ud, men det meste af det bliver heldigvis i.

Opskrift på kardemommesnurrer Opskrift på kardemommesnurrer

Sådan snor du dine snurrer

Vi ved, at der er mange forskellige måder at snurre dem på. Vi har erfaret, at den her måde er det som fungerer bedst for os. Det giver også en virkelig smuk snurre i sidste ende. Og så er den super let! Brug en pizzaskærer eller et pizzahjul til at skære dejen i strimler. Det er et virkelig godt trick, da det gør det nemt at skære dejen ud.

Opskrift på kardemommesnurrer

Husk at folde enden ind

Vi kan godt se, at på det anviste billede får vi ikke lige vist, at man skal huske at lægge “enden” ind under sig selv. Så undgår du nemlig, at den hæver ud og giver din snurre en mærkelig form. Så husk at folde den ind under.

Nu er du klar til at lave de bedste kardemommesnurrer! De er saftige, lækre og virkelig gode. Vi ved godt, at det er en stor portion, men så kan du fryse nogle af dem ned. Så er der altid nem og lækker kage.

Følg også med på Instagram

Følger du med på vores Instagram? Hop endelig ind og følg med i vores madunivers. Her vil du få daglig inspiration til søde sager, sundere alternativer, lækre og nemme aftensmadretter og meget mere.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven