Pandesovs

Opskrift på pandesovs
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

5 minutter

Samlet tid

15 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på hjemmelavet pandesovs. En smagfuld brun sovs, som du kan servere til frikadeller, medister, bøffer osv.

Ingrediensliste

  • 30 g. smør
  • 3 spsk. hvedemel
  • 3 dl. vand
  • 1 stk. oksebouillonterning
  • 2 dl. piskefløde
  • 1 tsk. sovsekulør
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Behold fedtstof på panden efter du har stegt kød eller andet.
  2. Tilsæt smør (hvis der ikke i forvejen er nok fedtstof). Tilsæt derefter hvedemel og pisk det godt med et piskeris, så det bliver en melbolle.
  3. Tilsæt nu vand eller kartoffelvand, hvis du har det (hvis du har noget fond eller stegesky, så brug også meget gerne det). Tilsæt derefter piskefløde og smuldr bouillonterningen i (udelad bouillon, hvis du bruger stegesky).
  4. Smag til med salt og peber.
  5. Rør godt rundt og afslut med sovsekulør indtil sovsen har den ønskede farve.
Bedøm denne ret

Opskrift på pandesovs

Pandesovs er en lynhurtig og lækker sovs, som laves på en pande, hvor der eksempelvis har været stegt medister, frikadeller eller bøffer på. På den måde udnytter man nemlig det fedtstof og den smag, som det har afgivet på panden. Man kan selvfølgelig også lave den uden, at der har været tilberedt noget på panden inden, men vi synes simpelthen, at det giver den bedste sovs, hvis der har.

Pandesovsen kan du så servere til netop det, som du har stegt på panden. Udover det, så ville vi også servere en form for kartofler og evt. en grøn og lækker salat. Nogle gange skal det ikke gøres mere kompliceret end hvad det er, hvilket vi elsker ved den her form for sovs.

LÆS OGSÅ: Paprikasovs

Opskrift på pandesovs

Sauce lavet på pande

Selve saucen laves på en jævning lavet på smør/margarine og hvedemel. Det er sådan mange danske udgaver af sovs laves og det er virkelig nemt, når man først har lært det. Smør smeltes på panden, hvorefter hvedemel tilsættes. Det piskes sammen til det man kalder en ‘melbolle’ og herefter tilsættes væske i form af bouillonvand, mælk, fløde alt efter hvor fed man vil have sovsen.

Hvad kan jeg tilsætte af smagsgivere?
Det gode ved sådan en pandesovs er, at man blot skal smage den til, så den bliver som du bedst kan lide den. Du kan tilsætte mange forskellige ting for at give smag. Nogle af de ting, som vi oftest bruger er ribsgelé, sennep, worcestershiresauce, ketchup og bouillon.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar