Lækre hverdagsopskrifter

Rabarberbrud

rabarberbrud
Opskrift til stk. Opskrift til 12 stk.

Forberedelsestid

1 time

Tilberedelsestid

1 time

Samlet tid

2 timer

Beskrivelse

Nem opskrift på lækre, hjemmebagte rabarberbrud. Nemme boller bagt med stykker af rabarber, marcipan samt hasselnøddeflager og perlesukker.

Ingrediensliste

  • 50 g. gær
  • 100 g. smør
  • 2 dl. kærnemælk
  • 0,5 dl. vand
  • 1 stk. æg
  • 4 spsk. sukker
  • 600 g. hvedemel
  • Fyld

  • 100 g. rabarber
  • 100 g. marcipan
  • 1 stk. æg
  • Til toppen

  • 30 g. hasselnøddeflager
  • 30 g. perlesukker
  • 1 stk. æg

Fremgangsmåde

  1. Smelt smør. Tilsæt kærnemælk og vand. Lad det køle af, så det ikke er brandvarmt.
  2. Hæld væsken over i din røreskål.
  3. Rør gær ud.
  4. Tilsæt sukker, æg og hvedemel lidt efter lidt. Det er ikke sikkert, at du skal bruge alt melet.
  5. Sæt dejen til hævning i en stor skål, hvor der er plads til at den kan hæve til dobbelt størrelse. Dæk skålen til med et viskestykke og lad den hæve 45 min.
  6. Imens dejen hæver, så laves fyldet klar.
  7. Rens rabarber og skær i stykker af 1-2 cm.
  8. Skær marcipan i små tern eller riv det groft på et rivejern.
  9. Når dejen er færdig med at hæve hældes den ud på et meldrysset bord. Lav en fordybning i midten.
  10. Tilsæt æg, rabarberstykker og marcipan. Dejen æltes med fingrene, så fyldet bliver fordelt rundt. Det er ikke meningen, at dejen skal æltes ”perfekt”.
  11. Gør en bageplade klar med bagepapir.
  12. Fordel klatter af dejen på bagepladen. Vi kunne have 9 på en bageplade.
  13. Lad dem efterhæve i 30 minutter.
  14. Pensl med et sammenpisket æg og drys med hasselnøddeflager og perlesukker.
  15. Bages i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft i ca. 12-16 minutter alt efter hvor kraftig din ovn er. Begynd at holde øje med dem efter 10 minutter. De skal være gyldne på toppen.
  16. Tag dem ud af ovnen og lad dem køle af.

Bedøm denne ret

Opskrift på rabarberbrud

Her får du opskriften på de absolut lækreste rabarberbrud. Bløde boller med stykker af rabarber, marcipan, hasselnøddeflager og perlesukker. De her boller er perfekte til eftermiddagskaffen eller som et alternativ til en klassisk chokoladebolle. Det letsyrlige fra rabarber spiller helt perfekt sammen med den bløde bolle, marcipanen samt det sprøde fra hasselnøddeflagerne.

Så hvis du går og mangler lidt ideer til hvad du kan lave med rabarber, så kan vi varmt anbefale denne opskrift. De kan også sagtens laves med andet end rabarber. Prøv med revet æble eller pærer i. Det smager også skønt!

LÆS OGSÅ: Rabarbersnitter

rabarberbrud

Boller med rabarber og marcipan

Selvom det måske lyder lidt mærkeligt at bage boller med rabarber og marcipan, så synes vi altså, at du skal prøve det inden du dømmer. Du får nemlig en sød bolle, som er fyldt med små stykker af rabarber og marcipan. Det er som sagt en lækker bolle til eftermiddagskaffen eller aftenskaffen. Den kan også sagtens skæres over og smøres med lidt smør. Vi synes dog, at de bare smager skønt, som de er.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag