Rabarbersaft – Nem opskrift på hjemmelavet saft

Rabarbersaft - Nem opskrift på hjemmelavet saft

Hjemmelavet rabarbersaft

Opskrift til liter Opskrift til 1 liter

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

40 minutter

Samlet tid

50 minutter

Beskrivelse

Opskrift på en nem hjemmelavet rabarsaft. Udnyt sommerens lækre rabarber og lav din egen saft.

Ingrediensliste

  • 500 g. rabarber
  • 1 liter vand
  • 170 g. sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker

Fremgangsmåde

  1. Rens rabarber og skær i mindre stykker. Den angivede vægt er efter du har renset og skåret dem i mindre stykker.
  2. Vand og rabarber placeres i en gryde. Bring det i kog.
  3. Lad det småsimre i 10 minutter.
  4. Tag gryden af varmen. Tilsæt sukker og vaniljesukker, og lad det hele stå og køle af i 30 minutter.
  5. Si saften fra. Hæld på skoldede glas eller patentflasker.
  6. Opbevar i køleskabet.
  7. Blandingsforholdet er ca 50/50, men smag dig frem.

Bedøm denne ret

Rabarbersaft – Nem opskrift på hjemmelavet saft

Her får du opskriften på hjemmelavet rabarbersaft. Det er en skøn sommerdrik, som vi laver hvert år, når rabarber kommer i sæson. Vi får altid friske rabarber fra en bekendt som har en hel have fyldt. Rabarber smager bare af sommer og sol og så har de jo den smukkeste røde farve. Hvis du ikke har smagt ren rabarber før, så har de en letsyrlig smag.

Rabarbersaft smager fantastisk og så er det jo så smukt at se på. Fyld et glas med isterninger og hjemmelavet rabarbersaft – dét er smagen af sommer! Du kan også lave lækre hjemmelavede drinks med saften. Vores yndlings er en mojito med rabarber. Det er virkelig en god sommerdrink.

LÆS OGSÅ: Rabarbercheesecake

Rabarbersaft - Nem opskrift på hjemmelavet saft

Hjemmelavet rabarbersaft

Det er super let at lave hjemmelavet saft og så er det et hyggeligt lille projekt. Måske du kender én, hvor du kan få eller købe rabarber. Der er mange små vejboder, som sælger dem.

En af vores store drømme, når vi selv flytter i hus, er at få vores egen køkkenhave. Der vil vi uden tvivl have rabarber. Rabarber kan bruges til en opskrifter og ikke blot saft. Man kan lave sommerkager af rabarber, rabarberkompot og meget mere! Vores mål er i år at eksperimentere endnu mere med rabarber.

Opskrifter med rabarber

Det her er en af mest simple og nemme opskrifter med rabarber. Det kræver nærmest kun rabarber, vand og sukker. Så hvis du skal kaste dig ud i en af dine første forsøg med rabarber, så er den her opskrift et godt sted at starte.

Efter det, så kan du lave vores bedstefars skæg kage med rabarber eller vores lækre cheesecake med rabarbergele. Der skal man nemlig bruge rabarbersaft.

LÆS OGSÅ: Bedstefars skæg med rabarber

Tjek også vores Instagramside, hvor vi poster lækre opskrifter og inspirerende madbilleder.

Kommentarer

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag