Tilmeld nyhedsbrev

Spinatpandekager med laks og avocadocreme

Spinatpandekager med laks og avocadocreme

Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

40 minutter

Beskrivelse

Den bedste opskrift på sunde spinatpandekager med laks og avocadocreme. Perfekt til aftensmad eller som en sund frokost. Fyld med lige præcis det fyld, som du har lyst til.

Ingrediensliste

Spinatpandekager

  • 3 æg
  • 2 tsk. gurkemeje
  • 1 tsk. salt
  • 1,5 dl. mælk
  • 150 g. frossent spinat
  • 60 g. hvedemel

Avocadocreme

  • 1 avocado
  • 2 tsk. citronsaft
  • Salt/peber

Fyld

  • 50 g. blandet salat
  • 300 g. varmrøget laks

Fremgangsmåde

  1. Spinat optøs. Alle ingredienser til pandekagerne blendes sammen. Dette gøres nemmest med en stavblender, foodprocessor eller i en blender.
  2. En pande varmes op til medium varme. Der hældes lidt olivenolie på, hvorefter pandekagedejen hældes på.
  3. Pandekagerne vendes, når der begynder at blive dannet små bobler i dejen.
  4. De resterende pandekager laves.
  5. Avocadocreme laves. Alle ingredienserne blendes sammen eller moses godt sammen (den bliver mest smooth og cremet, hvis den blendes).
  6. Hak din salat og fjern skindet fra din laks.
  7. Server det hele, så man evt. selv kan fordele hvor meget og hvor lidt man vil have af hver enkel komponent.
    Tip: Top din pandekage med lidt chilisauce, hvis du kan lide det lidt spicy, så bliver den endnu bedre.

Bedøm denne ret

En lækker opskrift på nemme spinatpandekager med fyld af laks og en cremet avocadocreme. Det er en af vores yndlingsretter, når aftensmaden skal være nem og lækker.

Det gode ved sådan nogle sunde madpandekager er, at de kan fyldes med lige præcis det fyld man har lyst til. Vi fylder dem også ofte med en blanding af kylling og hytteost eller oksekødsfyld.

Disse spinatpandekager er et sundt alternativ til den almindelige madpandekage og så er det en god måde at snyde lidt ekstra grønt ind. Derved mætter den mere, og man kan ikke smage spinaten i pandekagerne – så man skal ikke blive forskrækket. Vi spiser det ofte både til frokost, men ellers også til aftensmad. 

Spinatpandekagerne mætter meget. Vi laver sommetider en større portion som vi har i køleskabet, som vi så bruger som raps i madpakkerne. Her varierer vi fyldet, og så er det altså bare en nem og lækker frokost. Spinatpandekagerne kan holde sig gode i 2-3 dage i køleskabet.

Elsker du sunde opskrifter på nemt og let aftensmad eller frokost? Så bør du tjekke vores opskrift på Fyldt kylling med broccolimos eller Spinatvafler med tunsalat og syltede rødløg.

Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven