Tilmeld nyhedsbrev

Squash frikadeller – lækre vegetariske grøntsagsfrikadeller

Squash frikadeller - lækre vegetariske grøntsagsfrikadeller

Squash frikadeller - lækre vegetariske grøntsagsfrikadeller

Opskrift til 12 stk.

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

40 minutter

Beskrivelse

En nem og lækker opskrift på smagfulde, sprøde squashfrikadeller. En lækker vegetarfrikadelle, som man kan spise sammen med en god salat eller bagte kartofler.

Ingrediensliste

  • 250 g. squash
  • 2 æg
  • 70 g. rasp
  • 40 g. havregryn
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 15 g. parmesanost
  • salt/peber
  • olie til stegning

Fremgangsmåde

  1. Riv squash groft på et rivejern. Vrid det godt for vand.
  2. Placer squash i en skål. Rør det sammen med æg.
  3. Hak løg og hvidløg fint. Du kan evt. også rive løget.
  4. Tilsæt det til din squashblanding.
  5. Tilsæt rasp, havregryn og revet parmesanost. Rør det hele godt sammen. Tilsæt til sidst godt med salt og peber.
  6. Lad “farsen” stå og hvile i 5 minutter. Hvis den virker for “tør” efter de 5 minutter, så tilsæt et æg mere. Der kan nemlig være forskel på størrelsen af æg.
  7. Form 12 frikadeller og placer dem evt. på et stykke bagepapir eller en tallerken inden de steges.
  8. Varm en pande op, hvor der er godt med olivenolie på.
  9. Placer alle dine frikadeller på panden.
  10. Steg dem cirka 3-4 minutter på hver side, indtil de er gyldenbrune.
  11. Tag dem af panden og lad dem køle af en smule inden servering.

Bedøm denne ret

Squash frikadeller – lækre vegetariske grøntsagsfrikadeller

Nem opskrift på lækre og sprøde squash frikadeller med masser af smag. Her på det seneste har vi virkelig eksperimenteret en del med vegetariske opskrifter. Og det er faktisk nemt at gøre “kødfri” retter spændende.

Vi tager gerne et par dage om ugen, hvor vi ikke spiser kød. Der er så mange alternativer, som er mindst lige så lækre og ofte med mere smag. Vi er eksempelvis kæmpe fan af falafler i alle afskygninger. Det letter også på pengepungen at tage et par kødfri dage om ugen, da disse retter ofte er billigere end dem med kød.

Her får I opskriften på lækre squash frikadeller. Og det er virkelig vildt hvor godt de smager! De har den samme sprøde overflade som en rigtig frikadelle og så får de masser af smag fra løg, hvidløg og parmesanost.

LÆS OGSÅ: Quinoa-frikadeller med sød kartoffel

Squash frikadeller - lækre vegetariske grøntsagsfrikadeller

Squash frikadeller - lækre vegetariske grøntsagsfrikadeller

Følg også med på de sociale medier 

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Skriv en kommentar