Chana masala Chana masala Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 2 personer Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 20 minutter Samlet tid 30 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrift på Chana Masala, som er en indisk kikærtegryde med masser af krydderier. En sund gryderet med kikærter. Ingrediensliste 1 stk. løg 4 fed hvidløg 0,5 stk. grøn peberfrugt 400 g. kikærter på dåse 0,5 spsk. stødt spidskommen 0,5 spsk. stødt koriander 0,5 tsk. stødt ingefær 1 tsk. garam masala 1 tsk. chiliflager 0,5 tsk. tørret gurkemeje 400 g. hakkede tomater på dåse 2 tsk. sukker 0,5 bundt frisk koriander Tilbehør 160 g. ris 0,5 bundt frisk koriander Læg i kurv på Nemlig Fremgangsmåde Hak løg, peberfrugt og hvidløg fint. Dræn kikærter for vand og skyl i koldt vand i en si. Varm en gryde op med fedtstof. Tilsæt løg, peberfrugt og hvidløg. Lad det svitse godt af. Tilsæt så kikærterne. Vend godt rundt. Kom alle krydderierne i og vend godt rundt. Lad dem svitse af (tilsæt evt. lidt ekstra fedtstof). Så tilsættes hakkede tomater på dåse samt sukker, salt og peber. Skru ned på medium varme og lad nu retten simre. Kog ris efter pakkens anvisning. Hak koriander fint (som skal i retten). Kom det i gryderetten og vend godt rundt. Smag retten til med salt/peber. Server din chana masala med kogte ris og frisk koriander på toppen. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på Chana masala Chana masala er en indisk, vegetarisk gryderet med kikærter og masser af krydderier. Det er en god hverdagsret, som samtidig er billig og som kan laves i løbet af ingen tid. Den får masser af smag af krydderier som spidskommen, koriander og garam masala. Kikærterne giver god fylde og en god mæthed. Den her vegetariske gryderet er hurtigt blevet en favorit hos os. Især fordi den også er billig at lave samt sund og mættende. Indisk mad smager bare skønt, da der altid er smæk på smagen. Det er derfor altid en oplevelse og på ingen måde kedelig mad. Vi serverer med ris til og en klat creme fraiche eller raita til. Skal det være ekstra godt, så laver du også en portion hjemmebagte naanbrød til. Så har du virkelig alletiders hverdagsaftensmad. Hvis den også skal tilgodese de små, så hold måske lidt igen med chilien. LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter på indisk mad her Indisk vegetarret med kikærter Det er en virkelig god indisk vegetarret med kikærter. Kikærterne giver, som sagt, en god fylde og mæthed i retten. Kikærter er aldrig noget, som vi har fået meget i vores barndom. Men det er noget, som vi er begyndt at spise en del af. Man kan nemlig lave så mange retter med kikærter, hvor man ikke behøves kødet. Når de tilberedes sådan her, så får de samtidig masser af smag fra de mange krydderier. Så hvis du tænker, at kikærter er kedelige og lidt smagsløse, så skal du prøve sådan en omgang chana masala. Så er vi sikre på, at vi kan ændre din mening. Kan jeg bruge andet end kikærter? Oprindeligt laves chana masala med kikærter. Men i princippet kan du også bytte ud med andre bønner. Vi vil anbefale hvide bønner, men du kan også sagtens bruge kidneybønner, sorte bønner eller hvad du ellers er til. I nogle butikker kan man også få sådan en bønnemix med forskellige bønner i. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.