Salat med perlespelt, grøn pesto og feta Salat med perlespelt, grøn pesto og feta Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 20 minutter Tilberedelsestid 10 minutter Samlet tid 30 minutter Del Pin Print Beskrivelse En god og nem opskrift på en mættende salat med perlespelt, grøn pesto og feta. En god salat, som mætter godt og derfor kan spises som et måltid. Ingrediensliste 100 g. perlespelt 4 tsk. grøn pesto 0,5 bundt friske asparges 0,5 stk. agurk 300 g. cherrytomater 100 g. fetaost 0,25 bundt frisk persille Fremgangsmåde Kog perlespelt efter anvisningen på pakken. Lad det afkøle og vend det med pesto. Udhul agurk og skær skiver. Halver cherrytomater. Skær asparges i små skiver. Vend perlespelt, agurk, cherrytomater og asparges i en skål. Top med knust feta og hakket persille. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på salat med perlespelt, grøn pesto og feta En super lækker og nem opskrift på salat med kogt perlespelt vendt i grøn pesto med feta og frisk persille. Derudover er der cherrytomater og udhulede agurkeskiver i. Det er en rigtig mild salat, som vi elsker at spise til frokost eller i madpakken. Den vil f.eks. være rigtig god med kylling, laks eller tun til. Og så mætter den godt, hvilket vi synes er det vigtigste, hvis man skal spise salat som et måltid. Perlespelt er en kornsort, som mætter godt og som har lidt bid, når de bliver kogt, hvilket vi godt kan lide. Når man vender det i pesto, så smager det helt forrygende. LÆS OGSÅ: Melonsalat med blåbær Kan jeg bruge andet end perlespelt? Du kan selvfølgelig sagtens bruge andet end perlespelt. Du kan bruge kogt bulgur, ris, couscous eller quinoa, hvis du har noget af det. Vi har prøvet alle tingene og alle ting smager også rigtig godt. En mættende og lækker salat Som sagt, så er det virkelig en skøn salat, fordi den mætter rigtig godt. Den egner sig derfor specielt godt til frokost eller til madpakken. Den kan også sagtens holde sig på køl 2-3 dage og er ikke én af de salater, som bliver træls at spise efter en dag. Så lav gerne en stor portion – det gør vi ofte – og spis så resterne i madpakken. Det er altså lidt mere spændende end en rugbrødsmad, hvis du spørger os og så mætter det godt. Følg med på de sociale medier Følger du med på vores Facebookside? Hop endelig ind og følg med i vores madunivers. Her vil du få daglig inspiration til søde sager, sundere alternativer, lækre og nemme aftensmadretter og meget mere.