Passionsfrugt sorbet Passionsfrugtsorbet Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 2 personer Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 2 timer Samlet tid 2 timer og 10 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på cremet passionsfrugt sorbet. En passionsfrugtssorbet, som er forfriskende og lækker som dessert. Ingrediensliste 6 stk. passionsfrugt 4 dl. vand 90 g. glukosesirup 100 g. sukker 1 tsk. citronsaft Fremgangsmåde Kom vand, sukker, glukosesirup, passionsfrugt og citronsaft i en gryde. Bring i kog. Når det koger, så skrues der lidt ned og så simrer det til, at sukkeret er opløst. Tag det herefter af blusset. Blend det med en stavblender og kom igennem en fin sigte. Hæld i en bøtte. Lad det køle helt af. Kom hele blandingen i en ismaskine og kør den til, at den er fast og cremet (vi kørte den i ca. 45-60 minutter). Hæld blandingen over i en beholder og sæt i fryseren et par timer. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på passionsfrugt sorbet Hjemmelavet passionsfrugt sorbet er altså et godt bud på en forfriskende og lækker sommerdessert. Den kan serveres, som den er eller som en del af en dessert. Det kunne eksempelvis være som tilbehør til en saftig chokoladekage eller en sprød pavlova med friske bær. Der er mange steder, hvor sådan en passionsfrugtssorbet vil passer perfekt ind. Og se så lige den farve. Den smukkeste gule sorbet lavet helt uden farvestoffer. Så bliver det da ikke smukkere! Den skriger jo nærmest af sol og sommer. Og smager ligesådan. Vi har haft lunt og lummert vejr de sidste mange uger. Selvom der har været lidt gråt vejr, så har der stadig været varmt. Når der er sådan lidt lummert, så får vi lyst til is og sorbet. En sød kage kan blive for meget i varmen, hvorimod en forfriskende sorbet kan være lige sagen. Og det lover vi altså, at den her er. Den helt gode balance mellem sødme og syrlighed – og så er den supernem at lave. LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på hjemmelavet sorbet her Is med passionsfrugt Det her er vores bedste opskrift på sorbet med passionsfrugt. Passionsfrugter er én af vores yndlings eksotiske frugter. Der er så meget smag og power i. Frugten er god rå, men den er også virkelig lækker i en sorbetis. Har du fulgt med her henover sommeren, så har du også set, at vi er gået lidt amok med hjemmelavet sorbet-is. Det er bare så godt på en varm sommerdag, så vi har gerne et lager i fryseren af diverse sorbeter. Det elsker både vi og vores børn og så er det jo nemt at lave. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.