Foccacia med serranoskinke og bagte tomater

Foccacia med serranoskinke og bagte tomater
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

25 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på et hurtigt foccacia med serranoskinke og bagte tomater samt hjemmelavet fetacreme. Hurtig aftensmad på 25 minutter.

Ingrediensliste

  • Fetacreme

  • 200 g. PUCK fetaost
  • 1 spsk. creme fraiche
  • 1 tsk. citronsaft
  • peber
  • Bagte tomater

  • 125 g. cherrytomater
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk. olivenolie
  • salt/peber
  • Andet

  • 60 g. serranoskinke
  • 15 g. blandet salat
  • 2 stk. foccaciabrød
  • 1 spsk. olivenolie
  • peber

Fremgangsmåde

  1. Pres hvidløg og bland med olivenolie, salt og peber.
  2. Skyl tomater og kom i et lille fad. Kom hvidløgsolien udover. Skyl og hæld hvidløgsolien over tomater. Bag tomater i forvarmet ovn eller airfryer ved 190 grader i cirka 10-15 minutter.
  3. Imens blandes feta, creme fraiche, peber og citronsaft i en skål og piskes eller blendes igennem til massen er cremet og uden klumper.
  4. Lun brød som anvist på pakken i enten ovn eller airfryer.
  5. Skyl salat og tør grundigt.
  6. Når brød og bagte tomater er klar samles retten.
  7. Smør et godt lag fetacreme på brødet. Kom dernæst blandet salat, bagte tomater og serranoskinke på.
  8. Top med friskkværnet peber og lidt olivenolie.
  9. Server med det samme.
Bedøm denne ret

Opskrift på foccacia med serranoskinke og bagte tomater

Hurtig aftensmad på 25 minutter kunne være de her foccacia med serrranoskinke, fetacreme og bagte tomater med en hjemmelavet fetacreme. Her får du virkelig meget smag for pengene ift. at arbejdsindsatsen er meget lav. Det er et færdigkøbt foccaciabrød, som toppes med en cremet fetacreme, lidt blandet salat, bagte tomater i hvidløgsolie samt serranoskinke. Sådan en smagfuld kombination, som er den perfekte hurtige aftensmad til de dage, hvor man bare har travlt, men stadig gerne vil have god mad. Løsninger som den her laver vi ofte, hvis hverdagen bliver lidt for kaotisk og der ikke er så meget tid til at lave aftensmad. Vi vil til enhver tid vælge det her fremfor eksempelvis takeaway og så er det sandsynligvis også billigere.

Vi køber de her små foccaciabrød, men man kan også lave dem selv. Det har vi før gjort, hvor vi har bagt et stort foccaciabrød i en bradepande og så bare skåret ud i mindre stykker og frosset dem ned enkeltvis. På den måde kan man nemt tage et brød op og så komme fyld på som her.

LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter på hurtig aftensmad her

Foccacia med serranoskinke og bagte tomater

Brød med fyld af skinke og bagte tomater

Det er et lækkert brød med fyld af skinke og bagte tomater. Vi har hentet inspiration fra nogle af vores ture til Italien. Flere steder, blandt andet i Rom, er der flere små butikker, som sælger sådan nogle færdigpyntede foccaciabrød, som er toppet med masser af fyld. Der har vi også fået en udgave ala den her med fetacreme og bagte tomater. Man kan også toppe med tynde skiver af bagt squash i stedet for skinke og dermed lave en vegetarisk version. Vi har også lavet en udgave med burrata, som vi i den grad også kan anbefale. Ellers er den her foccacia med serranoskinke altså også bare god.

Følg med på de sociale medier

Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar