Salade Nicoise

Opskrift på Salade Nicoise - Salat med tun og æg
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

5 minutter

Samlet tid

20 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på den velkendte Salade Nicoise, som er en smagfuld salat med tun, æg, kartofler og oliven. Det er en sund og lækker aftensmad.

Ingrediensliste

  • 2 stk. hjertesalat
  • 2 stk. æg
  • 150 g. tun på dåse
  • 300 g. kartoffel
  • 125 g. grønne bønner
  • 0,5 stk. agurk
  • 2 stk. tomat
  • 1 stk. rødløg
  • 40 g. oliven på glas
  • Dressing

  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1 spsk. akaciehonning
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Rens kartofler og put dem i en gryde med vand og salt. Lad dem koge ved middel varme, indtil de er møre. Når de er møre, så drænes de for vand og sættes til side.
  2. Kog vand til æg. Når vandet koger, så lægger du æggene i. Lad dem koge 7-8 min. Når tiden er gået, så hældes vandet fra og de skylles med koldt vand.
  3. Skyl og hak hjertesalat groft.
  4. Skær agurk i stykker. Vi plejer at halvere den og så skraber vi kernerne ud. Herefter skæres den i stykker.
  5. Del tomaterne i både.
  6. Skær rødløg i tynde både.
  7. Dræn tun.
  8. Skær enderne af de grønne bønner (du kan også bruge haricots verts fra frost). Kog en gryde med vand. Når vandet koger, så tilsætter du bønnerne til vandet. Lad dem koge 1 min og tag herefter gryden af blusset.
  9. Dræn bønnerne og skyl dem med koldt vand.
  10. Rør dressingen sammen og smag til med salt og peber.
  11. Bland hjertesalat, agurk, tomat, rødløg og bønner.
  12. Skær kartofler i mindre stykker og bland dem i.
  13. Vend det hele i dressingen.
  14. Pynt til sidst med tun og æg skåret i kvarte.
  15. Top med oliven og evt. lidt salt og peber.
  16. Server med det samme.
Bedøm denne ret

Opskrift på Salade Nicoise

En super lækker og nem opskrift på den velkendte Salade Nicoise, der oprindeligt stammer fra den franske by Nice. Det er en skøn og sund salat med tun, æg og oliven. Derudover er der grønne bønner og kartofler i. Det hele er vendt i en skøn dressing lavet på olivenolie.

Hvis du vil lave en salat, som er sund og mættende, så er det uden tvivl denne du skal lave. Og hvis man ikke er til oliven, så kan du sagtens udelade det.

LÆS OGSÅ: Salatbowls med asiatisk mørbrad

Opskrift på Salade Nicoise - Salat med tun og æg Opskrift på Salade Nicoise - Salat med tun og æg

Salat med æg, tun og kartofler

Det er en skøn salat med æg, tun og kartofler. Vi har brugt tun fra dåse, men du kan også sagtens bruge en tunsteak. Prøv også at lave den med nye danske kartofler med skræl på. Det smager simpelthen så skønt og når det hele bliver vendt i dressingen – mums!

Sund salat til aftensmad og madpakken

Hvis du mangler inspiration til en sund salat til aftensmad eller madpakken, så er denne virkelig et godt bud. Den er fyldt med protein fra æg og tun og så mætter den godt grundet kartoflerne og bønnerne.

Følg også med på de sociale medier 

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Skriv en kommentar