Rugbrødssandwich med kylling og pesto Rugbrødssandwich med kylling Opskrift til 12345678910 personer Opskrift til 2 personer Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 15 minutter Samlet tid 25 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på en sund og mættende rugbrødssandwich med kylling. Den er så god som en sund frokost eller aftensmad, da den mætter godt. Ingrediensliste 4 skiver rugbrød 450 g. kyllingebryst 1 tsk. paprika 1 tsk. karry salt/peber 2 spsk. raps- eller solsikkeolie 60 g. serranoskinke 20 g. frisk spinat 30 g. mayonnaise 1 stk. avocado 40 g. grøn pesto Fremgangsmåde Opvarm ovnen til 200 grader. Læg serranoskiver på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag det i ovnen i ca. 8-10 minutter, indtil det er sprødt. Tag det ud af ovnen og lad det køle af. Læg rugbrødsskiver på en bagerist. Pensl dem evt. med lidt olie eller smør. Bag dem i 5-7 minutter, så de bliver sprøde. Du kan også blot riste dem på en brødrister. Vend kyllingebryst i krydderier og olie. Steg dem på en pande med lidt olie eller andet fedtstof. Det tager ca. 10 minutter. Smør 4 af de ristede rugbrød med mayonnaise. Kom herefter spinat på. Skær kylling i skiver og læg det på efterfulgt af pesto, avocado og sprødstegt serranoskinke. Skær de sidste rugbrødsskiver i trekanter og læg to stk. oven på, så det bliver til sandwich. Server med det samme. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på rugbrødssandwich med kylling Nem opskrift på den bedste og nemmeste rugbrødssandwich med kylling, sprød serrano og pesto. Én af vores absolut favoritkombinationer. I stedet for serrano kan du også bruge bacon, men vi synes serranoskinken bliver ekstra sprød og knap så fedtet som bacon. Det er en sund sandwich, som mætter godt. Vi spiser den både til aftensmad og frokost, når det skal være lidt ekstra godt. Det er nærmest en sund clubsandwich med kylling. LÆS OGSÅ: Sunde sandwichbrød Sund og mættende sandwich af rugbrød Vi elsker at bruge rugbrød som brød i sandwich. Det mætter godt og giver samtidig noget tekstur til sandwichen. Du kan bruge færdigkøbt rugbrød eller du kan være mega sej og bage dit eget. Vi bruger dog oftest blot rugbrød fra bageren, så synes vi, at det bliver super lækkert. Du kan selvfølgelig også sagtens lave opskriften med franskbrød eller andet brød. Det er også rigtig godt med noget godt surdejsbrød, som man også lige rister. Man skal på ingen måde undervurdere en god sandwich. Selvom det er nemt og hurtigt at lave, så kan det stadig smage så lækkert. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.