Bananbrød

Opskrift til personer Opskrift til 8 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

1 time

Samlet tid

1 time og 10 minutter

Beskrivelse

Opskrift på et svampet og lækkert bananbrød. En perfekt måde til at få brugt overmodne bananer på. Spis det som kage eller som en snack.

Ingrediensliste

  • 4 stk. banan
  • 3 stk. æg
  • 200 g. smør
  • 300 g. sukker
  • 250 g. hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 0,75 tsk. natron
  • 1 knivspids salt

Fremgangsmåde

  1. Smelt smør og lad det køle af.
  2. Mos bananer og rør dem sammen med smeltet smør og æg. Pisk det godt sammen.
  3. Vej hvedemel, sukker, bagepulver, salt og natron af i en skål.
  4. Vend forsigtigt de tørre ingredienser med de våde ingredienser. Rør til der ingen klumper er, men pas på med ikke at overrøre i dejen.
  5. Smør en rugbrødsform (20 x 11 cm) med smør eller beklæd den med bagepapir. Fordel dejen i formen.
  6. Bag brødet i midten af ovnen i ca. 1 time ved 180 grader varmluft i en forvarmet ovn. Hvis den begynder at blive meget mørk i toppen, så kan du sætte en bageplade ind over brødet, så undgår du, at det får mere farve.
  7. Når du kan stikke en tandstik, strikkepind eller andet tyndt ned i brødet og den kommer op uden ubagt dej, så er bananbrødet færdigt. Tag det ud og lad det køle af 30 minutter inden du skærer i det.
  8. Opbevares i en plastikpose eller lufttæt beholder på køkkenbordet. Det kan også sagtens fryses.
Bedøm denne ret

Opskrift på det bedste bananbrød

En super nem og lækker opskrift på et svampet bananbrød lavet med overmodne bananer. Det er lavet uden chokolade, men du kan sagtens tilføje hakket mørk chokolade til dejen. Det er super lækkert som en lille snack eller blot som en eftermiddagskage til kaffen.

Det er én af de bedste måder at få brugt overmodne bananer på, hvis du spørger os. Samtidig er det også et brød, som mange børn godt kan lide. Tilføj evt. lidt hakket chokolade til det, hvis det skal være ekstra godt.

LÆS OGSÅ: Banankage med chokoladeganache 

Opskrift på det bedste bananbrød

Nem opskrift på bananbrød

Det er en super nem opskrift, da man blot blender alle de våde ingredienser sammen og herefter vender dem sammen med de tørre ingredienser. Sørg desuden også for at bruge bananer, som er godt modne. De må meget gerne have masser af mørke pletter, det gør dem nemlig sødere. Og søde bananer giver altså bare det bedste bananbrød!

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

    1. Hej Mette,
      Nej det har vi ikke. Men vi vil tro, at du sagtens kan bruge bagemargarine som erstatning 🙂
      Kh

    1. Hej Sofie,

      Det kommer an på hvordan man definerer sund. Du kan se kalorieindhold på alle vores opskrifter som medlem af Mit Mummum 🙂

      Kh

  1. Smagfuldt brød. Dog blev det meget mørkt på alle sider, selvom jeg skruede ovnen ned til 160 – meget ærgerligt, når det bedste ellers er den lækre karameliserede skorpe.
    Min brødform var en smule større end du anbefaler, og den var kun lige stor nok til alt dejen.

Skriv en kommentar