Butter chicken Butter chicken Opskrift til 12345678910 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 3 timer Tilberedelsestid 30 minutter Samlet tid 3 timer og 30 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på den lækre indiske ret, Butter Chicken. Butter chicken er kylling i en smagfuld og letkrydret sovs, hvor man typisk serverer kogte ris til. Skal det være ekstra godt, så serveres retten også med naanbrød til. Det er nem aftensmad, som smager fantastisk. Ingrediensliste 800 g. kyllingebryst 2 dl. naturel yoghurt 1 tsk. chiliflager 3 fed hvidløg 1 spsk. paprika 2 tsk. stødt kardemomme 1 spsk. stødt ingefær 2 spsk. citronsaft 2 tsk. garam masala 3 tsk. stødt spidskommen 1 tsk. tørret gurkemeje 400 g. hakkede tomater på dåse 1 stk. løg 40 g. smør 2 dl. madlavningsfløde 2 spsk. sukker salt/peber Tilbehør 320 g. ris 4 stk. naanbrød Køb alle ingredienser på Nemlig Fremgangsmåde Hak hvidløg fint. Bland naturel yoghurt, krydderier, citronsaft, hvidløg og hakkede tomater fra dåse til en marinade. Fjern eventuelle sener eller fedt fra kyllingen. Skær i strimler. Kom kyllingen og marinaden i en pose og vend det hele godt rundt. Sær det på køl i 2-3 timer. Hvis ikke du har tiden kan det også bare stå 30 minutter. Hak løg fint. Smelt smør i en gryde. Tilsæt løg. Tilsæt kyllingen og marinaden. Vend det hele godt rundt. Lad det simre ca. 10-15 minutter. Tilsæt til sidst madlavningsfløde og smag til med salt, peber og sukker. Kog ris efter pakkens anvisning. Server med kogte ris og naanbrød. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på butter chicken Den lækreste opskrift på den indiske ret, Bbutter chicken. Butter chicken er virkelig lækker indisk mad, som er fyldt med smag og krydderier. Server med kogte ris og hjemmelavede naanbrød, så har du altså en super lækker og nem aftensmad, hvor resterne kan bruges til madpakken. Det er en af de bedste indiske retter og en smagfuld aftensmad med kylling. Det er en af vores go-to retter, når vi mangler ideer eller opskrifter til spændende aftensmad. Retten kan også med fordel serveres for gæster eller bruges som fredagsmad. Den er i hvert fald altid faldet i god jord, når vi har serveret den for venner og familie. LÆS OGSÅ: Nemme naanbrød Indisk butter chicken Det her er virkelig lækker indisk mad, som samtidig er super nemt at lave. Når man tilbereder kyllingen på denne måde, så får du mør kylling med masser af smag. Vi elsker indisk mad og at de bare giver den gas med krydderierne. Det er nemlig aldrig kedeligt mad og der er altid masser af smag. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Har en rest creme fraiche i køleskabet- kan jeg erstatte yoghurten i opskriften med creme fraiche, eller er det et no go? Svar
Jeg har lavet retten. Smagte fantastisk. Men det blev meget tynd og slet ikke så cremet som på jeres billede. Fulgte opskriften slavisk. Det bliver allerede meget tyndt når jeg steget kyllingen. Kan det være kyllingen der er for vandet? Det samme skete da jeg lavede jeres tikka masala. Vh Vickie Svar
Hej Vickie, Hvis du bruger kylling med højt vandindhold, så kan det sagtens påvirke konsistensen. Men desuden er det også vigtigt at lade det koge godt op, så tykner saucen nemlig også 🙂 Kh Svar
Hej 🙂 Nu kan det godt være det er et dumt spørgsmål, men ingefæren, er den frisk og revet? Eller? Hilsen Anja Svar
Tak for det ? er det bare mig eller er der så meget marinade at man ikke kan svitse kyllingen? ? Svar
Hej Anja, Der er meget marinade, ja. Kyllingen kommer nærmere til at koge lidt i det og blive tilberedt på den måde. Det er meningen. Vi får lige ændret i fremgangsmåden, så der ikke står svitse. Det kan virke lidt misvisende 🙂 Kh Svar
Hej Janne, Det har vi ikke prøvet. Vi vil umiddelbart tro, at kokosmælken skiller, hvis det fryses 🙂 Kh Svar
Hej Margrethe, Det finder du som medlem af Mit Mummum. Næringsindhold ligger i bunden af hver opskrift 🙂 Kh Svar