Broccolisalat med mormordressing

Broccolisalat med mormordressing
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

45 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på broccolisalat med mormordressing, æble og rosiner. Server som tilbehør til aftensmaden.

Ingrediensliste

  • 1 stk. broccoli
  • 2 stk. æble
  • 100 g. rødkål
  • 40 g. rosiner
  • Mormordressing

  • 1,5 dl. piskefløde
  • 2 spsk. sukker
  • 1 tsk. citronsaft
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Opvarm en gryde med vand og bring det i kog.
  2. Skær små buketter af broccoli og kom dem i vandet. Lad dem koge i 1 minut.
  3. Hæld vandet fra og lad dem afkøle.
  4. Skær æble i tern.
  5. Snit rødkål fint.
  6. Bland piskefløde, citronsaft og sukker.
  7. Pisk eller ryst det godt sammen, så dressingen tykner en smule.
  8. Smag til med salt og peber.
  9. Anret nu et salatfad med broccoli, æble, rødkål og rosiner og hæld mormordressingen over. Server med det samme.
Bedøm denne ret

Opskrift på broccolisalat med mormordressing

En nem og lækker broccolisalat med mormordressing er så godt som tilbehør til aftensmaden. Selve salaten består af dampet broccoli, sprød æble og rosiner og så er det hele vendt i hjemmelavet mormordressing. Hvis du mangler lidt ny inspiration til en lækker broccolisalat, så anbefaler vi dig at prøve denne!

Prikken over i’et er lige at salaten er vendt i mormordressingen. Har du prøvet at lave mormordressing før? Det er en simpel dressing lavet på blandt andet piskefløde, citron og sukker. Den giver den perfekte balance mellem syrlighed og sødme og passer altså perfekt til denne salat.

LÆS OGSÅ: Bagt blomkål med dressing og granatæble

Broccolisalat med mormordressing

Salat med broccoli og æble

Den her kombination af broccoli, æble og de søde rosiner fungerer så godt sammen. Generelt synes vi faktisk at broccoli og æble smager så lækkert sammen. Prøv også vores broccolipastasalat med broccoli, pasta og æble.

Server den lækre salat til aftensmaden, grillmaden eller på et tapasbord. Det er en simpel salat, som smager lækkert til det meste kød og også falafler, hvis det skal være vegetarisk.

Kan jeg bruge andet end rosiner?
Jep, du kan også sagtens bruge kerner, eksempelvis solsikkekerner eller pinjekerner, hvis du er mere til det. Vi vil dog anbefale, at du stadig rister dem, da det simpelthen lige løfter salaten til næste niveau. Når man rister kernerne, så bringer det også en mere nøddeagtig smag frem, som bare smager helt fantastisk. Det må du altså bare prøve.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar