Foccacia med kylling og karrydressing

Foccacia med kylling og karrydressing
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedningstid

15 minutter

Samlet tid

25 minutter

Beskrivelse

Opskrift på foccacia med kylling og karrydressing samt grønt. Hurtig og let aftensmad på under 30 minutter.

Ingrediensliste

  • Topping

  • 1 stk. foccaciabrød
  • 200 g. kyllingebryst
  • 100 g. bacon i skiver
  • salt/peber
  • 30 g. blandet salat
  • 30 g. syltede rødløg
  • 0,25 bundt frisk persille
  • Karrydressing

  • 2 spsk. creme fraiche
  • 1 spsk. mayonnaise
  • 2 tsk. karry
  • 1 tsk. flormelis
  • 0,25 stk. appelsin
  • salt/peber
Læg i kurven til
I samarbejde med Nemlig.com

Fremgangsmåde

  1. Varm foccacia i ovnen eller airfryeren efter pakkens anvisning.
  2. Steg baconskiver sprøde på en pande. Tag dem fra på en tallerken.
  3. Rens kyllingebryst og krydr dem med salt og peber. Lad dem stege på panden med baconfedt.
  4. I mellemtiden laves dressingen. I en skål blandes creme fraiche, mayonnaise, karry, flormelis, salt og peber. Pres saften ud af appelsin og tilsæt det. Rør godt og lad den trække smag og farve på køl.
  5. Anret foccacia med salat i bunden, herefter kylling, dressing, sprødt bacon, syltede rødløg og frisk persille på toppen. Server med det samme.

Opskrift på foccacia med kylling og karrydressing

Står du lige og mangler en hurtig idé til aftensmad, så prøv denne foccacia med kylling og karrydressing. Hurtig aftensmad eller frokost på under 30 minutter! Vi har efterhånden lavet mange varianter af det her foccaciabrød med fyld på. Det er fordi, at det er så nemt og så smager det bare super lækkert. Vi bruger et færdigkøbt lille foccaciabrød, som vi køber i Netto. Det topper vi med fyld. Her er det stegt kylling, bacon og hjemmelavet karrydressing. Det bliver lidt som en sandwich med kylling og karrydressing. Bare i en åben version. Man kan også kalde det for sådan et lidt mere moderne stykke smørrebrød eller landgangsbrød. Når man laver det sådan her fremfor en sandwich, så kan man få meget mere fyld på. Man kan også sagtens flække foccaciabrødet på langs og i stedet lave det som en rigtig sandwich. Det er lidt en smagssag.

Kombinationen af karry, kylling og bacon slår aldrig fejl. Vi har spist så mange sandwich med den kombination. Især i vores gymnasietid, hvor vi ofte hentede sandwich i pausen. Det er en god kombination, som bare altid smager godt.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på hurtig aftensmad her

Foccacia med kylling og karrydressing

Kyllingesandwich med karrydressing og bacon

Som sagt, så er det her som en slags åben kyllingesandwich med karrydressing og bacon. Det er et lunt foccaciabrød, som toppes med salat, stegt kylling, sprød bacon, hjemmelavet karrydressing, grønt og syltede rødløg. En herlig kombination, som komplimenterer hinanden godt. Man kunne også pifte op med lidt skiver af ananas eller ananas fra dåse. Det er en smagssag. Og er man ikke til karrydressing, så kunne man også sagtens bruge en krydderurtedressing, hvidløgsdressing eller chilidressing i stedet.

Foccacia med kylling og karrydressing

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar