Græske kyllingelår med salat og tzatziki Græske kyllingelår med salat og tzatziki Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 2 personer Forberedelsestid 15 minutterTilberedningstid 45 minutterSamlet tid 1 time Del Pin Print BeskrivelseOpskrift på lækre græske kyllingelår i ovn med salat og tzatziki. En af de bedste retter med kyllingelår i ovn.IngredienslisteMarinerede lår 1 tsk. salt 0,5 tsk. peber 2 tsk. paprika 1 tsk. tørret timian 1 tsk. tørret oregano 1 tsk. tørret basilikum 2 fed hvidløg 0,5 dl. olivenolie 600 g. lårmix (fra De Danske Familiegårde)Tzatziki 0,5 stk. agurk 1 fed hvidløg 300 g. græsk yoghurt salt/peber 0,25 bundt frisk dild 0,25 bundt frisk persilleGræsk salat 0,5 stk. agurk 150 g. cherrytomater 0,5 stk. rødløg 0,25 bundt frisk dild 0,25 bundt frisk persilleAndet 160 g. ris 50 g. PUCK fetaLæg i kurven til - + Læg i kurv hos Nemlig.com Lægger i kurv... I samarbejde med Nemlig.comFremgangsmådeVarm ovn op til 200 grader varmluft.I en skål blandes de tørre krydderier, citronsaft, olivenolie og revet hvidløg.Vend lårmix fra De Danske Familiegårde i skålen og masser marinaden godt rundt på kyllingen. Lad det gerne stå på køl i 30 minutter.Kom kylling på en bageplade med bagepapir og sæt ind i den forvarmede ovn. Tilbered kyllingen i ca. 45 minutter eller til gennemstegt.Imens kyllingen tilberedes koges ris. Sæt vand over og kog ris som anvist på emballagen.Skyl grøntsager.Hak halvdelen af agurk, tomat og rødløg i små tern og bland i en skål sammen med hakket persille og dild.Riv den anden halvdel af agurk og pres så meget væde ud af den som muligt. Kom i en skål sammen med græsk yoghurt, revet hvidløg, citronsaft, dild, salt og peber.Anret på en tallerken med ris, bagte kyllingelår, salat, tzatziki og stykker af fetaost.Lås skærmReklame: Opskriften er lavet i samarbejde med De Danske FamiliegårdeOpskrift på græske kyllingelår med salat og tzatzikiDen her omgang græske kyllingelår med salat og tzatziki må du altså lige skrive bag øret! En lækker og smagfuld ret, hvor kyllingelårene er marineret i masser af krydderier. Det hele bliver serveret i en bowl med ris, græsk salat og hjemmelavet tzatziki. En fantastisk kombination, som bare altid er en sikker vinder. Vi har brugt lårmix fra De Danske Familiegårde og vi må altså bare igen understrege, at kyllingelår er så undervurderet en udskæring. Du får så meget smag og kraft foræret i kyllingelår, hvilket passer utrolig godt til den her græsk-inspirerede ret.Kyllingelårene er marineret i hvidløg, paprika, timian, oregano og basilikum. De bages i ovnen og passer jo egentlig bare sig selv, imens man kan klargøre ønsket tilbehør. Vi har lavet bowls med ris, salat og tzatziki, men det ville også smage fantastisk sammen med nogle bagte kartofler eller lignende.Kyllingelår fra De Danske Familiegårde kommer fra kyllinger, som er opdrættet i Danmark og som er en langsomtvoksende race. Det kan købes i blandt andet Føtex, Bilka, Meny, Min købmand, Spar og på Nemlig.com.LÆS OGSÅ: Bowl med crispy inderfilet Kyllingelår i ovnKyllingelår i ovn er noget af det nemmeste hverdagsmad. Marinér kødet og lad det så passe sig selv, imens det bliver bagt i ovnen. Vi har her lavet en græsk-inspireret marinade, men det ville altså også være lækkert at marinere kødet i friske krydderurter, hvidløg og citron. Der er mange muligheder med lårmix. Du får masser af saft i kødet og smag fra skindet, som man ikke får fra andre udskæringer. Vores børn elsker også kyllingelår. Både til frokost og aftensmad.Nu hvor det gode vejr endelig har fundet vej til Danmark, så kan det også være, at du har gang i grillen. Så kan man altså også sagtens grille kødet i stedet for. Det kan være direkte på grill eller i en foliebakke, hvis du gerne vil have, at det i højere grad passer sig selv. Ved at grille kyllingen får man ekstra smag i, som kun gør retten endnu bedre. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.