Brombær crumble Brombær crumble Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 6 personer Forberedelsestid 20 minutter Tilberedelsestid 35 minutter Samlet tid 55 minutter Del Pin Print Beskrivelse Den bedste opskrift på brombær crumble. En lækker smuldrekage med brombær og smuldredej lavet med marcipan, havregryn og sukker. Ingrediensliste 800 g. brombær 1 spsk. kartoffelmel 2 spsk. sukker 150 g. smør 140 g. hvedemel 100 g. marcipan 60 g. havregryn 140 g. sukker 2 tsk. vaniljesukker 40 g. mandelsplitter Tilbehør 150 g. creme fraiche Fremgangsmåde Tænd ovnen på 185 grader varmluft. Skyl og sorter brombær. Vend brombær med sukker og kartoffelmel og lad det stå og trække, imens du forbereder crumbledejen. Skær smør i tern. Kom alle ingredienserne til crumbledejen i en skål. Smuldr det sammen med hænderne. Jo længere tid du smuldrer det sammen, jo mere vil den samle sig, da smørret bliver blødgjort med varmen fra dine hænder. Når alle ingredienserne er smuldret godt sammen, så er den klar. Fordel brombær i bunden af et tærtefad eller stegefad på ca. 26-28 cm. Fordel herefter din crumbledej ovenpå. Drys med mandelsplitter eller flager. Bag kagen i midten af ovnen i ca. 30-40 minutter (hvis du ikke bruger et porcelænsfad, så kan det være, at det går hurtigere). Hold øje med den efter 25 minutter. Det er ikke sikkert, at din ovn varmer ligesom vores. Den skal være gylden og sprød på toppen. Tag din crumble ud af ovnen og lad den køle en smule af. Server med creme fraiche, flødeskum eller vaniljeis. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på brombær crumble Brombær crumble er den dejligste smuldrekage med sæsonens lækre brombær og en sprød crumbledej på toppen. Crumble eller smuldrekage må være én af vores yndlingsdesserter. Det er hurtigt at lave og så smager det bare hamrende godt. Server den med en god vaniljeis til, creme fraiche eller flødeskum. Så har du alletiders dessert, hvor du samtidig kan udnytte de lækre brombær, som er i sæson lige nu. Efter vores mening, så er crumble en af de mest undervurderede kager og så kan det jo laves med stort set alle slags frugter. Selvfølgelig skal man være til kager med frugter, men hvis du er det, så er det altså én af de bedste kager. LÆS OGSÅ: Klik her og find alle vores opskrifter på crumblekager Brombærcrumble Som sagt, så har vi udnyttet, at der er de lækreste brombær i sæson lige nu. Vi var så heldige, at vi havde en nabo, hvor vi kunne plukke de største og lækreste brombær. De blev brugt til den her lækre brombærcrumble, som blev toppet med smuldredej lavet på havregryn, marcipan, smør og sukker. Så lækker en kombination! Smuldrekage med brombær Uanset om du kalder det for en smuldrekage eller en crumblekage, så er det en virkelig nem og lækker kage med brombær. Hvis du er på udkig efter flere lækre kager med brombær, så kan vi anbefale dig at kigge lige her. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Hej, Sagtens. Men lad dem evt. tø op og si noget af væsken fra, så den ikke bliver alt for våd <3 Kh Svar